Station til station
Station til station
Ja, sådan er titlen på Danmarks lykkeligste orkesters forårsturne. Og da rejsen er temaet på TV-2´s seneste album, var det naturligt at sige ja tak, da bandet ringede
og spurgte, om de ikke lige kunne låne et togsæt til en rullende rockkoncert gennem Danmark.
"DSB WildCard er glade for at kunne præsentere Danmarks måske største rockband lige nu til denne eksklusive koncert. Når vi er gået ind i samarbejdet, så er det fordi TV-2 og DSB og for den sags skyld H.C. Andersen er enige om at rejse er at leve.
Det er med glæde, vi kan invitere vores DSB WildCard-holdere til sådan en enestående begivenhed," udtaler sektorchef Berit Grant Larsen, i DSB.
Rocktoget er samtidig starten på TV-2 s omfattende Station to station tour, som i løbet af foråret bringer dem rundt til koncerter i hele landet. Med i bagagen har de over 70.000 solgte album af deres seneste succesalbum ”For dig ku jeg gøre alting”.
Rocktoget med afgang fra Århus lørdag d.19. januar kl. 14:54 byder på koncert i en
af vognene frem til Odense, hvor alle skifter og et nyt publikum får fornøjelse af musikken frem til København.
Det vil ikke være muligt at købe billet til eventen! Du skal være den lykkelige ejer
af et DSB WildCard, og du kan kun komme med, hvis du på dsb.dk/wildcard kan argumentere rigtig godt, hvorfor netop du fortjener det.
Også stationen TV2 udlodder billetter til koncerten på skinner. Her kan alle dyste med.