Ny deltager i DSB's udbud af ”Nye vogne”

04. december 2018 kl. 13:40

Bombardier, som ellers var prækvalificeret til at byde i det kommende DSB-udbud ”Nye vogne”, har valgt at trække sig fra udbudsprocessen, da de ikke kunne sammensætte et attraktivt tilbud på baggrund af de produktplatforme, de har til rådighed. DSB har i stedet valgt at indbyde prækvalifikationens nummer fire i konkurrencen.

Derfor fortsætter udbudsprocessen, men nu med CAF, Siemens og Talgo som deltagere.

DSB forventer at modtage første tilbud fra leverandørerne i første kvartal 2019, hvorefter der vil være dialog med alle tre leverandører, inden de forventeligt afleverer et endeligt tilbud anden halvdel af 2019.

Anskaffelsen er en rammeaftale, der omfatter et initialkøb af otte vognstammer med en kapacitet på mindst 440 passagerer pr. vognstamme og med mulighed for at anskaffe yderligere vognstammer eller individuelle vogne. Derudover en reservedelsaftale, hvor leverandøren forpligter sig til at levere reservedele til vognene i 16 år med mulighed for forlængelser op til 30 år.

Vognene forventes indsat i drift i 2022.