Natlige svejsearbejder på Kastrupbanen

Natlige svejsearbejder på Kastrupbanen

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
12. april 2007 kl. 12:31

Banedanmark svejser i de kommende nætter skinner mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn, Kastrup. Arbejdet, der foregår hver nat i tidsrummet fra kl. 22.45 til 04.45, starter sent om aftenen den 15. april og fortsætter til tidligt om morgenen den 1. maj.


Under svejsearbejdet er der kun ét spor til trafik i begge retninger, og det medfører op til 15 minutters længere rejsetid og enkelte aflysninger.


Blandt andet er InterCity-toget fra Københavns Lufthavn, Kastrup kl. 23.08 aflyst mellem Københavns Lufthavn, Kastrup og Københavns Hovedbanegård. Det kører i stedet fra Københavns Hovedbanegård kl. 23.30.


Kunder, der skulle have været med InterCity-toget til Fyn og Jylland, kan i stedet benytte regionaltogene mellem Københavns Lufthavn, Kastrup og Københavns Hovedbanegård.