Kørslen med IC4 fortsat indstillet
Kørslen med IC4 fortsat indstillet
DSB meddelte sidste fredag, at vi øjeblikkeligt og på grund af lugtgener fra udstødningssystemet indstillede prøvedriften med IC4-togene i Østjylland.Teknologisk Institut har foretaget målinger af lugtgenerne, efter at driften er indstillet, og resultaterne giver ikke grundlag for at genoptage driften.
Resultaterne af Teknologisk Instituts målinger viser, at de målte værdier ligger på eller omkring de grænseværdier, som Arbejdstilsynet har fastsat, og at de ikke udgør nogen varig sundhedsrisiko.
DSB går naturligvis ikke på kompromis med sikkerheden og har besluttet, at de fire togsæt, der er godkendt til prøvekørsler i Østjylland, holder stille, indtil Ansaldobreda har løst problemet med udstødningssystemet."Vi har bedt Ansaldobreda finde en løsning på problemet, og ligeså snart det er sket, vil vi genoptage driften med IC4-togene," siger direktør for DSB Fjern- & Regionaltog Frank Olesen.