Justering af sporene mellem Vallensbæk og Hundige
Justering af sporene mellem Vallensbæk og Hundige
København, 29. oktober 2007
Banedanmark er nået langt med ombygningen af sporene på Køge Bugtbanen og er i øjeblikket i gang med den sidste fase, hvor de nye spor skal justeres. Justeringen skal sikre at sporene ligger optimalt.
Sporene mellem Vallensbæk og Hundige justeres i den kommende weekend, og det betyder ændringer for linje A og E 2. – 4. november fra fredag kl. 20.
Sådan kører S-togene
• Linje A kører hvert 20. minut mellem Farum og Køge efter en særlig køreplan.
• Linje E kører i de normale minuttal, men kun mellem Hillerød og København H.
Sporarbejdet påvirker ikke de andre linjer.
Længere rejsetid
Ændringerne betyder, at der desværre kan være længere rejsetid. Vi anbefaler derfor, at du tager af sted i god tid.
Information til passagererne
Du kan se DSB S-tog´s særlige køreplaner i informationsfolderen, der ligger i alle billetsalg og Kort & Godt. Du kan også finde folderen i mange af S-togene eller på www.dsb.dk/trafikinfo.
Du kan desuden få råd og vejledning undervejs ved at ringe til DSB´s servicetelefon på perronen eller ved at ringe på telefon 70 13 14 15.
Læs mere om sporarbejdet på Køge Bugtbanen på Banedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk.
Yderligere oplysninger
• DSB S-tog a/s Trafikinformation, Afdelingschef Charlotte Koch-Pedersen, telefon 33 54 09 23.
• Banedanmark, Trafikstyringschef Claus B. Christiansen, telefon 26 73 27 55.
Uden for almindelig kontortid kontaktes DSB´s pressevagt på telefon 33 54 22 00 og Banedanmarks pressevagt på telefon 82 34 13 13.