Ferie på skinner

Ferie på skinner

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
05. februar 2008 kl. 10:07

DSB Ferierejser i 2008 bliver mere fleksible og gælder hele ferieperioden fra maj-september.


Af Andreas B. Magnussen


Du kan frit vælge, hvilken dag i ugen, du vil rejse. Du er ikke bundet til et enkelt tog. Du kan køre dagtog eller nattog. Du kan lave afstikker på vejen frem til feriemålet. Du kan kombinere med bil, bus og fly efter behov.


Nyheder og gamle kendinge
DSB's nye rejsekatalog "Ferie på skinner" byder på nye og gamle kendinge - af nyheder kan nævnes den italienske riviera med byerne Finale Ligure og Sestri Levante, Alsace og Paris i Frankrig, spændende og smukke ture med Glacierekspressen i Schweiz, Mountainbike ferie i Wagrain, samt dejlige rejsemål ved søerne St. Wolfgangsee og Wörthersee i Østrig.


Gengangere er Gardasøen, Rapallo, Lavagna og Moneglia ved den italienske riviera, badeferie ved Adriaterhavet i Lido di Jesolo og Bibione, vandreferie i Nova Levante i Dolomitterne samt de klassiske rejsemål i Østrig - St. Johann in Tirol og Zell am See.


Herudover byder internetkataloget "Ferie på skinner" på mange flere spændende rejsemål - læse mere eller download kataloget på dsb.dk/sommerferie under sommerferie med tog eller i brochuren "Ferie på skinner" som kan hentes i alle DSB Rejsebureauer eller bestilles på dsb.dk/rejsebureau.


Komfort på toget
DSB tilbyder togrejser af meget høj standart, og kører i et samarbejde mellem DB og DSB - under navnet ”City night line”. Uanset om de starter eller slutter i København eller i Hamborg. Nattoget byder på moderne ligge- eller sovevogne, og dagsrejserne gennemføres normalt helt eller delvist med europæiske højhastighedstog, som kører op til 300 km/t.


Det er f.eks. tyske ICE og franske TGV eller med EuroCity - et europæisk IC system. Fælles for disse tog er høj standart, fin service og dejlig restaurant/bistro, hvor der bydes på lette måltider, drikkevarer osv.


»Komforten har aldrig været bedre på ferierejsen rundt i Europa. Med nye fleksible afgange står toget som en rigtig godt alternativ til fly- eller bilferie,« siger Kurt Sølund, produktchef i DSB Specialrejser.


En ferierejse med toget er en god løsning af flere årsager.


* Toget giver dig frihed til at vælge mellem mange afgange


* Toget giver dig frihed til at lave ”stop over” i byer undervejs


* Toget giver oplevelser på rejsen, du oplever det skiftende landskab, der passerer forbi


* Toget bringer dig oftest fra bymidte til bymidte


* Toget betyder en afslappende rejse væk fra stressende køer i lufthavn og på motorveje


* Toget betyder hygge undervejs, med en god bog, et slag kort eller lidt
lækkert til ganen (gerne medbragt)


* Toget byder på billige rejser med rabatter til ledsagere, børn eller
seniorer.


Du finder nærmeste rejsebureau på www.dsb.dk/rejsebureau