DSB: Vi arbejder på endnu tydeligere information
DSB: Vi arbejder på endnu tydeligere information
DSB’s Kundeambassadør Helle Fuhrmann har afsluttet sin undersøgelse af priser for pensionister, og kan på grundlag af sin analyse konstatere, at der er grundlag for at rejse kritik, som hun tidligere i dag har udsendt en pressemeddelelse omkring. Kundeambassadøren vurderer, at informationen, som har været tilgængelig for pensionisterne, ikke har været fyldestgørende.
I DSB anerkender chefen for DSB Rejsekort Aske Wieth-Knudsen, at kundeambassadøren har peget på nogle forhold, hvor DSB’s informationsniveau kunne have været bedre:
»Kundeambassadøren peger på nogle områder, hvor vores information om priser i forhold til de af vores kunder, der er pensionister, kunne være bedre. Det beklager vi.« siger Aske Wieth-Knudsen.
»Vi skal sikre, at vi stiller oplysninger til rådighed, så vores kunder på så godt et grundlag som muligt kan træffe deres valg af billetprodukt.,« tilføjer chefen for DSB Rejsekort.
DSB har allerede gjort tiltag, der skal sikre, at pensionisterne har adgang til tilstrækkelig information gennemopdateret og tydeliggjort information på www.dsb.dk, Dermed skulle pensionisterne i højere grad få overblik over, hvor de kan spare mest i forhold til Rejsekort.
»Pensionister tilbydes som udgangspunkt billetter med rabat, men DSB giver også rabbatter til andre kundegrupper for eksempel pendlere og DSB Orange, hvor alle – også pensionister – i nogle tilfælde kan opnå en endnu højere rabat. Men jeg må erkende at informationen i den aktuelle sag ikke var god nok, og det gjorde det vanskeligt for pensionisterne at vælge det rigtige produkt« siger Aske Wieth-Knudsen.
For mere information kontakt venligst DSB’s pressevagt på telefon 24 68 00 00