DSB opnåede i årets første 9 måneder et resultat før skat på 338 mio. kr.

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
08. november 2018 kl. 10:27

DSB opnåede i årets første 9 måneder et resultat før skat på 338 mio. kr. Høj punktlighed for S-tog, mens punktligheden for Fjern- & Regionaltog fortsat er udfordret af de mange arbejder på infrastrukturen og aldrende togmateriel

  • Underskud for kvartalet på 13 mio. kr. - korrigeret for poster af engangskarakter - er i overensstemmelse med det forventede på grund af ekstraordinært høje omkostninger til erstatningskørsel
  • Fortsat markant vækst i årets første 9 måneder på 33 procent i salget af Orange-billetter i forhold til samme periode i 2017
  • Stabil kundetilfredshed trods udfordringer med sporarbejder og togmateriel
  • Fald i antal solgte rejser på 1 procent i forhold til samme periode i 2017
  • Trafikkontraktbetaling reduceret med 155 mio. kr. efter aftale med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
  • Indkøb samt udbud vedrørende nye el-lokomotiver, nye el-togsæt og nye togvogne følger den lagte plan
  • Indvendige design- og komfortforbedringer af nuværende togflåde for 250 mio. kr. er igangsat
  • DSB’s indmeldelse i Dansk Industri er med Arbejdsrettens afgørelse faldet endelig på plads.

Økonomi
For 3. kvartal isoleret kom DSB ud med et underskud på 13 mio. kr. korrigeret for poster af engangskarakter, hvilket er 124 mio. kr. lavere end 3. kvartal sidste år. Resultatet for kvartalet er som forventet, og udviklingen i forhold til sidste år kan hovedsageligt henføres til stigende omkostninger til erstatningskørsel i forbindelse med sporarbejder (86 mio. kr.) og reduceret kontraktbetaling (52 mio. kr.). Endvidere er kvartalet påvirket af lavere passageromsætning og lavere driftsomkostninger.

Samlet for årets første 9 måneder opnåede DSB et resultat før skat på 338 mio. kr. Korrigeret for poster af engangskarakter udgør resultatet 117 mio. kr., hvilket er 280 mio. kr. lavere end i samme periode i 2017.

Det lavere resultat i forhold til sidste år skyldes hovedsageligt reduceret kontraktbetaling med 155 mio. kr. Den reducerede kontraktbetaling er et led i aftalen med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fra december 2017, hvorefter betalingen reduceres med godt 200 mio. kr. i 2018 stigende til 380 mio. kr. årligt fra og med 2021. Aftalen er i overensstemmelse med DSB’s strategi om et gradvist reduceret subsidiebehov.

Hertil kommer faldende passageromsætning på 81 mio. kr. samt stigende omkostninger på 136 mio. kr. til erstatningskørsel i forbindelse med sporarbejder. Resultatet er positivt påvirket af lavere omkostninger - blandt andet som følge af en effektivisering af administrationen i starten af året svarende til cirka 100 stillinger.

Den rentebærende gæld udgør 3.859 mio. kr. og er nedbragt med 943 mio. kr. i forhold til 31. december 2017 og med 809 mio. kr. i forhold til 30. september 2017.

S-tog til tiden - Høj punktlighed og opfyldelse af kontraktmål
Både kundepunktligheden - det med Banedanmark fælles mål for punktlighed på 3 minutter - og operatørpunktligheden - den del af punktligheden som DSB har ansvaret for - ligger med henholdsvis 93,8 procent og 98,6 procent over kontraktmålet med staten. De 300.000 daglige kunder i de københavnske S-tog er dermed nået frem til tiden i næsten 94 ud af 100 tilfælde.

Nogle kunder er dog negativt påvirket af, at Banedanmark også i 2018 gennemfører en række sporarbejder. Hen over sommeren har der eksempelvis været en tre måneder lang totalspærring af Frederikssundsbanen. DSB har afprøvet en række nye koncepter for at give bedre busbetjening og trafikinformation under sporarbejdet og for bedre at kompensere kunderne for den længere rejsetid. På denne baggrund er det positivt, at kundetilfredsheden på strækningen under sporarbejdet var højere end ved større sporarbejder generelt. Samtidig viser passagertællingerne, at kunderne vender hurtigt tilbage i toget efter sporarbejdets afslutning.

Punktlighed for Fjern- & Regionaltog er udfordret af de mange arbejder på infrastrukturen og aldrende togmateriel
Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog ligger efter årets første 9 måneder på 78,3 procent. I 1. kvartal 2018 opfyldte kundepunkligheden kontraktmålet med staten, men efter et fald i 2. og 3. kvartal ligger resultatet under kontraktmålet på 82,9 procent. Udviklingen kan blandt andet henføres til problemer med spor og signaler samt aldrende togmateriel. Hertil kommer, at forsinkelser fra Sverige påvirker den samlede Fjern- & Regionaltogstrafik.

Operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog - den del af punktligheden som DSB har ansvaret for - ligger på 94,3 procent i de første 9 måneder af 2018 og er dermed over kontraktmålet på 94,1 procent.

Vores kunder på Kystbanen har været særlig ramt af utilfredsstillende drift. Kystbanen har været delvist lukket på grund af sporrenoveringer og andre arbejder, og der har tillige været problemer med materiellet. Hertil kommer, at forsinkelser fra Sverige har en stor negativ påvirkning af punktligheden - især på Kystbanen. Vi er meget opmærksomme på udfordringerne på Kystbanen og iværksætter løbende sammen med Banedanmark og de svenske operatører initiativer for at forbedre punktligheden.

Kunderne - fald i antal rejser og passageromsætning - stabil tilfredshed
I årets første 9 måneder blev der foretaget 137,2 mio. rejser med DSB i Danmark, hvilket er et fald på 1,5 mio. rejser. Såvel S-tog som Fjern- & Regionaltog har mistet passagerer i forhold til samme periode sidste år. For S-tog skyldes nedgangen hovedsageligt store sporarbejder - især på Frederikssundstrækningen.

For Fjern- & Regionaltog kan tabet især henføres til regionaltogstrafikken i Jylland og på Fyn samt til trafikken over Storebælt, og begge områder er faldet med 4 procent. For rejser over Storebælt er konkurrencesituationen skærpet, og især biltrafikken vinder markedsandele. Endvidere har nedsættelsen af broafgiften over Storebælt i 2018 øget konkurrencepresset på toget yderligere. Også bustrafikken mellem landsdelene vokser.

Blandt andet for at imødegå den øgede konkurrence valgte vi i maj at sænke priserne for pendlerkort over Storebælt med 15 procent. Dette initiativ har båret frugt, da vi nu kan se et mersalg i forhold til 2017. 

Kunderne er fortsat glade for Orange-konceptet med salg af billige billetter på afgange med ledig sædekapacitet uden for myldretiderne. Med en Orange-billet fra 99 kr. mellem Aarhus og København er der mulighed for at rejse mellem landsdelene til en konkurrencedygtig pris. I årets første 9 måneder er der solgt 1,2 mio. Orange-billetter over Storebælt - svarende til en stigning på 33 procent.

Kundetilfredsheden for årets første 9 måneder ligger samlet set på 8,0 (på en skala fra 0-10), hvilket er på niveau med tidligere kvartaler.

Vi arbejder fortsat på at udvikle og lancere mere enkle og kommercielt attraktive billetprodukter, og som led heri forberedes en større forenkling af det samlede produktudbud samt prishierarki.

Design- og komfortmæssige forbedringer af den nuværende togflåde
IC3-togene er de mest anvendte, og i juli påbegyndte vi en forbedring af togene. Ompolstring af sæderne, nye gulvtæpper, ny sidevægsbeklædning, opdaterede piktogrammer og ny lydabsorberende plade i hattehylden er nogle af de forbedringer, som IC3-togene vil få i den kommende tid. Alle 96 IC3-togsæt vil være opgraderet med nyt interiør i 2020.

Dette er det første skridt i en længere rejse mod at forbedre, modernisere og levetidsforlænge DSB’s togmateriel. Ud over IC3 vil også IR4, dobbeltdækkervogne og S-tog blive forbedret. Forbedringen omfatter blandt andet en designmæssig modernisering i nye tidssvarende farver og mere moderne materialer.

Reduktion af ultrafine partikler med 80 procent
Løbende initiativer vedrørende partikeludledningen fra DSB’s aldrende ME-lokomotiver har vist sig at have en markant effekt. DSB har implementeret et nyt initiativ, der sammen med de tidligere initiativer vil nedbringe forekomsten af ultrafine partikler med 80 procent.

Gennem de seneste fem år har DSB implementeret og afprøvet en række initiativer for at nedbringe mængden af udledte ultrafine partikler fra togene. Det seneste initiativ er udskiftning af brændstofdyser og cylinderenheder. Det forventes, at hele flåden af lokomotiver vil være opgraderet med de nye initiativer ved udgangen af 2019.

Fra 2021 begynder DSB at modtage de nye, mere miljøvenlige ellokomotiver, der skal erstatte de aldrende ME-lokomotiver.

Skånetrafiken overtager ansvaret for togtrafikken over Øresund
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i august 2018 indgået en aftale med svenske Skånetrafiken om den fremtidige togdrift over Øresund. Med aftalen overtager Skånetrafiken ansvaret for togtrafikken mellem Østerport og Sverige, som har været kørt i fællesskab mellem DSB og Skånetrafiken. Skånetrafiken vil i løbet af 2018 gennemføre et udbud af togbetjeningen på strækningen. Det forventes, at en ny operatør vil begynde togdriften på strækningen i december 2022. DSB’s omsætning på strækningen udgør årligt i størrelsesordenen 400 mio. kr.

Nye moderne tog vil effektivisere og stabilisere togdriften
Det er vores mål at udskifte de aldrende dieseldrevne tog til fordel for en moderne og ensartet elektrisk togflåde med de fordele, det giver kunderne.

Efter politisk godkendelse er såvel indkøb af nye el-togsæt som nye togvogne sendt i udbud. Udbuddet af nye el-togsæt omfatter cirka 150 el-togsæt til løbende indsættelse i den danske indenrigstrafik fra 2024. Udbuddet af nye vogne vil omfatte anskaffelse af 40-56 vogne, og det forventes, at disse kan indsættes i passagerdrift fra begyndelsen af 2022.

Indkøb af op til 42 nye el-lokomotiver er besluttet tidligere på året. De nye el-lokomotiver vil løbende blive sat i drift i regionaltogstrafikken på Sjælland fra 2021.

Indkøb af det nye togmateriel vil forbedre forholdene for vore kunder og er en gennemgribende fornyelse af togflåden, som er nødvendig for at realisere de samfundsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige gevinster af elektrificeringen af jernbanen frem mod 2030.

Materielkøbet er planlagt i nøje sammenhæng med de foreliggende planer for Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem og elektrificeringen af hovedstrækningerne. Gennemførelse af disse store infrastrukturprojekter til tiden er afgørende for, at det materiel, vi investerer i, kan indsættes i drift til gavn for kunderne. Vi har en tæt dialog med Banedanmark om de store projekter og vores muligheder for at bidrage til en effektiv gennemførelse.

Udflytning af stort værksted fra det centrale København til Næstved
For at optimere værkstedsfaciliteterne for fremtidens togdrift er det besluttet at flytte lokomotiv-værkstedet fra Otto Busses Vej i det centrale København til Næstved. Det er de primære funktioner såsom vedligehold og reparation af eldrevne lokomotiver, dobbeltdækkervogne samt de nye tog-vogne, der flytter til Næstved. Næstved har en god placering i forhold til togenes kørsel i drift, idet der i dag og særligt i fremtiden vil være mange vendinger i byen. Der er en god kapacitet på det sydgående hovedspor og gode muligheder i forhold til den øvrige togdrift. Det forventes, at det nybyggede lokomotiv- og togvognsværksted er klar i 2025.

Udflytningen fra Otto Busses Vej kommer til at ske gradvist. Det gamle DSB-område i København vil over tid skulle udvikles og gøres klar til andre formål. Den proces vil DSB være en aktiv del af i samarbejde med Københavns Kommune.

”Udflytningen af værkstedsfaciliteter til Næstved medvirker til, at vi kan leve op til de fremtidige krav om en moderne togdrift. Samtidig vil udviklingen af de tidligere værkstedsfaciliteter i København også komme til at bidrage til finansieringen af vores strategi om et subsidiefrit DSB.” Flemming Jensen, administrerende direktør

Arbejdsretten blåstempler DSB’s indmeldelse i Dansk Industri
DSB besluttede i december 2017 at indmelde sig i Dansk Industri med virkning fra årsskiftet. DSB ønsker at blive en del af et større branchefælleskab og at samarbejde med andre store danske virksomheder i Danmarks største og ledende erhvervsorganisation. Det er en helt naturlig del af at være en mere markedsorienteret virksomhed, som vores strategi bygger på. Samtidig kommer DSB over på de samme overenskomster som andre lignende virksomheder i Danmark. Vi får dermed samme ramme for vores overenskomster som de virksomheder, vi skal konkurrere med om at tiltrække de dygtigste medarbejdere.

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) ville have lovligheden af, at DSB kunne melde sig ind i en privat arbejdsgiverorganisation prøvet ved Arbejdsretten. Den 28. september 2018 kom Arbejdsretten med sin afgørelse, som gør det klart, at DSB kunne melde sig ind i Dansk Industri, samtidig med at DSB førte medarbejderne over på overenskomster under Dansk Industri.

Læs rapporten