• Høj punktlighed for S-tog, mens kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog var udfordret af de mange arbejder på infrastrukturen og aldrende togmateriel
• Markant vækst på 40 procent i salget af billige Orange-billetter i forhold til 2017
• Stabil kundetilfredshed trods udfordringer med sporarbejder og togmateriel
• Trafikkontraktbetaling i 2018 reduceret med 207 mio. kr. efter aftale med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
• Indkøb af nye el-lokomotiver, nye togvogne og nye el-togsæt følger planen

”Danmark regnes internationalt for et af de sikreste lande i verden, når det kommer til togdrift. Det ændrer ulykken den 2. januar ikke på. Vores kunder skal kunne tage sikkerhed for givet – det må vi aldrig.” Flemming Jensen, administrerende direktør

Selvom denne årsrapport omhandler 2018, vil det virke forkert at forbigå, at 2019 fik en ulykkelig begyndelse. Den 2. januar klokken 7:35 blev et lyntog med 131 passagerer ramt af dele fra et modkørende godstog. 8 passagerer omkom, og 16 kom til skade.

Det er den værste ulykke i over 30 år, og ulykken har helt naturligt berørt alle i og omkring DSB dybt. Vi vil gerne endnu engang takke togets personale, de tilstedeværende redningsfolk og hele beredskabet for den indsats, der blev gjort under og efter ulykken.

Vi vil gerne udtrykke vores medfølelse over for passagererne og de efterladte og understrege, at vi selvfølgelig bidrager med alt, hvad vi kan, til myndighedernes videre undersøgelse af hændelsesforløbet i forbindelse med ulykken. Det er fortsat – også i lyset af ulykken – trygt at tage toget. Vores kunder skal kunne tage sikkerhed for givet – det må vi aldrig.

Økonomi
DSB opnåede i 2018 et resultat før skat på 568 mio. kr. mod 274 mio. kr. i 2017. Forbedringen skyldes poster af engangskarakter, jævnfør tabel 1 i den finansielle ledelsesberetning, som viser en specifikation heraf.

Korrigeret for poster af engangskarakter udgør resultatet 247 mio. kr., hvilket er 301 mio. kr. lavere end i 2017. Den væsentligste årsag til det lavere resultat er reduceret kontraktbetaling med 207 mio. kr. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og DSB indgik i december 2017 en tillægskontrakt til den gældende 10-årige trafikkontrakt. Tillægskontrakten reducerer kontraktbetalingen med i alt 2,3 mia. kr. i trafikkontraktens restløbetid fra 2018 til 2024.

Hertil kommer stigende omkostninger på 137 mio. kr. til erstatningskørsel i forbindelse med sporarbejder, ligesom Passageromsætningen er faldet med 93 mio. kr. Omvendt er resultatet positivt påvirket af lavere Personaleomkostninger – blandt andet som følge af en effektivisering af administrationen svarende til cirka 100 stillinger. Den rentebærende gæld, netto er nedbragt med 942 mio. kr. i forhold til 2017 og udgjorde 3.860 mio. kr. pr. 31. december 2018 DSB er i god økonomisk form forud for de kommende års materielanskaffelser.

For 4. kvartal isoleret kom DSB ud med et overskud på 130 mio. kr. korrigeret for poster af engangskarakter, hvilket er 21 mio. kr. lavere end 4. kvartal 2017. Resultatet for kvartalet er negativt påvirket af den reducerede kontraktbetaling samt lavere passageromsætning, som dog opvejes af lavere omkostninger.

”Det er et DSB i god økonomisk form, der er parat til at tage kampen op med busser og biler om markedsandele. Vi skal derigennem yde vores bidrag til mindre trængsel og en mere klimavenlig transport.”
Flemming Jensen, administrerende direktør

Kunderne – fald i antal rejser og passageromsætning  – stabil tilfredshed
I 2018 blev foretaget 186,7 mio. rejser med DSB i Danmark, hvilket er et fald på 1,1 mio. rejser i forhold til 2017 svarende til 0,6 procent. Det samlede fald er sammensat af en stigning i antal rejser med Fjern- & Regionaltog med 0,4 mio. rejser, mens S-tog har mistet 1,5 mio. rejser. Nedgangen i antal rejser for S-tog skyldes hovedsageligt store sporarbejder – især på Frederikssundsstrækningen. Trafikken i Øst (Øresund – over broen) har haft en fremgang på 4 procent drevet af bortfald af ID-kontrollen. Stigningen i Øst i øvrigt er 1 procent og skyldes primært flere rejsende på Sjælland inden for hovedstadsområdet. Antal rejser i Vest (Jylland og Fyn) er på niveau med 2017. Udviklingen i antal rejser over Storebælt har en tilbagegang på 5 procent.

Tilbagegangen i trafikken over Storebælt skyldes en skærpet konkurrencesituation, hvor især biltrafikken vinder markedsandele. Endvidere har nedsættelsen af broafgiften over Storebælt i 2018 øget konkurrencepresset på toget yderligere. Også bustrafikken mellem landsdelene vokser.

Blandt andet for at imødegå den øgede konkurrence valgte vi i maj at sænke priserne for pendlerkort over Storebælt med 15 procent, ligesom vi har udbudt flere Orange-billetter på afgange med ledig sædekapacitet uden for myldretiden. Disse initiativer har båret frugt, da vi kan se et mersalg i forhold til 2017. Med en Orange-billet fra 99 kr. mellem Aarhus og København er der mulighed for at rejse mellem landsdelene til en konkurrencedygtig pris. I 2018 er der solgt 1,7 mio. Orange-billetter over Storebælt, svarende til en stigning på 31 procent.

Kundetilfredsheden for året ligger samlet set på 8,0 (på en skala fra 0-10), hvilket er en stigning i forhold til 2017, hvor resultatet var 7,9. Vi har i 2018 arbejdet intensivt med nye initiativer for at give god og rettidig trafikinformation, og det er derfor glædeligt, at tilfredsheden med trafikinformationen udviser fremgang med et resultat for året på 7,5 mod 7,2 i 2017.

Vi arbejder fortsat på at udvikle og lancere mere enkle og kommercielt attraktive billetprodukter med fokus på kunderne. Som et led i det arbejde påbegyndes en større forenkling af det samlede produktudbud og prishierarki i 2019. 

I sommeren 2018 igangsatte vi en komfort- og designmæssig opgradering af den nuværende togflåde. Opgraderingen skal sikre, at vores tog fortsat kan fremstå indbydende og give vores kunder en komfortabel rejseoplevelse. Den vil ske løbende over de kommende år.

Til glæde for vores kunder og miljøet har vi løbende over de seneste år gennemført initiativer for at nedbringe partikeludledningen fra de aldrende ME-lokomotiver. Tilsammen har disse initiativer vist sig at have stor effekt, og med de seneste initiativer gennemført i 2018, er det lykkedes at nedbringe forekomsten af ultrafine partikler i toget med i alt 80 procent. Fra 2021 begynder DSB at modtage de nye, mere miljøvenlige el-lokomotiver, der skal erstatte de aldrende ME-lokomotiver.

S-tog til tiden - høj punktlighed og opfyldelse af kontraktmål
Med en kundepunktlighed på 92,9 procent kom DSB i mål i forhold til det aftalte kontraktmål med staten. Der er tale om en forbedring i forhold til 2017 på 1,1 procentpoint, og de over 300.000 daglige kunder i de københavnske S-tog er dermed nået frem til tiden i næsten 93 ud af 100 tilfælde. Operatørpunktligheden – den del af punktligheden som DSB alene har ansvaret for – ligger med 98,2 procent også over det aftalte kontraktmål med staten.

På trods af den generelt høje punktlighed for S-tog kan det ikke undgås, at nogle kunder og strækninger i perioder bliver negativt påvirket af Banedanmarks omfattende arbejder med infrastrukturen. Hen over sommeren har der eksempelvis været en tre måneder lang totalspærring af strækningen mellem Frederikssund og Valby. DSB har afprøvet en række nye koncepter for at give bedre busbetjening og trafikinformation under sporarbejder og for bedre at kompensere kunderne for den længere rejsetid. På baggrund af vores løbende kundetilfredshedsmålinger ser det ud til, at kunderne har taget godt imod disse initiativer.

Punktlighed for Fjern- & Regionaltog er udfordret af de mange arbejder på infrastrukturen og aldrende togmateriel
Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog landede i 2018 på 79,2 procent og ligger dermed under kontraktmålet på 82,9 procent. Den lave kundepunktlighed skyldes problemer med spor og signaler samt aldrende togmateriel. Hertil kommer, at mange forsinkelser fra Sverige påvirker de tog, som afgår fra Københavns Hovedbanegård ud i hele Danmark.

Operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog – den del af punktligheden som DSB alene har ansvaret for  ligger på 94,4 procent i 2018 og er dermed over kontraktmålet på 94,1 procent.

Vores kunder på Kystbanen har i 2018 været særlig ramt af utilfredsstillende drift. Kystbanen har været delvist lukket på grund af sporrenoveringer og andre arbejder, og der har tillige været problemer med materiellet. Hertil kommer de nævnte forsinkelser fra Sverige. Vi er meget opmærksomme på udfordringerne og har med Banedanmark og de svenske operatører løbende gennemført initiativer for at forbedre punktligheden for Kystbanen.

Nye moderne tog vil effektivisere og stabilisere togdriften
Det er vores mål at udskifte de aldrende dieseldrevne tog til fordel for en moderne og ensartet elektrisk togflåde med de fordele, det giver kunderne. Det er en gennemgribende fornyelse af togflåden, som er nødvendig for at realisere de samfundsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige gevinster af elektrificeringen af jernbanen frem mod 2030.

DSB og Siemens har i 2018 indgået aftale om levering af 42 nye Vectron el-lokomotiver. De nye el-lokomotiver vil løbende blive sat i drift i regionaltogstrafikken på Sjælland fra 2021.

Efter politisk godkendelse er såvel indkøb af nye togvogne som nye el-togsæt sendt i udbud i 2018. I forbindelse med udbuddet af nye togvogne forventes det, at endelige tilbud fra producenterne modtages medio 2019. Anskaffelsen vil være en rammeaftale, der omfatter 8 vognstammer med en kapacitet på mindst 440 passagerer pr. vognstamme og med mulighed for at anskaffe yderligere vognstammer eller individuelle vogne.

Derudover skal der indgås en reservedelsaftale, hvor leverandøren forpligter sig til at levere reservedele til vognene i 16 år med mulighed for forlængelse op til 30 år. Vognene skal primært bruges i den internationale trafik til Hamborg og skal trækkes af de nye elektriske Vectron-lokomotiver. De nye vogne skal dog også bidrage til at reducere afhængigheden af IC4, og de vil kunne støtte den aldrende togflåde generelt. Det forventes, at de nye vogne kan indsættes i passagerdrift i 2022.

Udbuddet af nye el-togsæt lyder på minimum 100 tog. Det forventes, at den vindende producent vil kunne blive tildelt kontrakten i 2020. De første togsæt forventes indsat fra 2024, men det endelige indsættelsestidspunkt samt leveringstakten vil først være kendt, når der i 2020 er skrevet kontrakt.

Materielkøbet er planlagt i nøje sammenhæng med de foreliggende planer for Banedanmarks udrulning af Signalprogrammet og elektrificeringen af hovedstrækningerne. Gennemførelse af disse store infrastrukturprojekter til tiden er afgørende for, at det materiel, vi investerer i, kan indsættes i drift hurtigst muligt til gavn for kunderne. Vi har en tæt dialog med Banedanmark om de store projekter og vores muligheder for at bidrage til en effektiv gennemførelse.

Da fremtidens togdrift bliver elektrisk, er det besluttet at optimere værkstedsfaciliteterne til den situation. Det nuværende lokomotivværksted på Otto Busses Vej i det centrale København flytter derfor til Næstved. Det gælder primære funktioner såsom vedligeholdelse og reparation af eldrevne lokomotiver, dobbeltdækkervogne samt de nye togvogne. Det forventes, at det nybyggede lokomotiv- og togvognsværksted er klar i 2025. Udflytningen fra Otto Busses Vej kommer til at ske gradvist. Det gamle DSB-område i København vil over tid skulle udvikles og gøres klar til andre formål. Den proces vil DSB være en aktiv del af, og vi er i dialog med Københavns Kommune herom.

Indmeldelse i Dansk Industri
DSB blev fra årsskiftet 2017/18 indmeldt i Dansk Industri. Dette skete med baggrund i ønsket om at blive en del af et større branchefælleskab og at samarbejde med andre danske virksomheder i Danmarks største og ledende erhvervsorganisation. Det indebærer samtidig et skifte til Jernbaneoverenskomsten, som også omfatter ansatte i de øvrige togselskaber, Metroselskabet og letbaner. For nogle områder er der dog behov for lokalaftaler ved siden af overenskomsten. Der har været forhandlinger med Dansk Jernbaneforbund om nye lokalaftaler, og der er enighed om indholdet af lokalaftaler for følgende områder: Antal tillidsrepræsentanter, arbejdstid for S-tog samt arbejdstiden for togførerne i Fjern- & Regionaltog. Formelt bliver aftalerne underskrevet på et senere tidspunkt, når der opnås enighed om øvrige lokalaftaler, men enigheden om indholdet i aftalerne er blevet ført til protokol. Ved udgangen af året udestod en aftale for lokomotivførerne i Fjern- & Regionaltog, som er den sidste personalegruppe, der mangler at få en aftale om arbejdstiden på plads.

DSB er optaget af, at alle medarbejdere hurtigst muligt skal have sikkerhed for deres fremtidige arbejdsvilkår. Med arbejdstidsaftalen for lokomotivførerne i S-tog samt togførerne i Fjern- & Regionaltog er det lykkedes at sikre ordentlige forhold for medarbejderne inden for rammerne af den nye overenskomst.

Læs rapporten