DSB indsætter særtog i forbindelse med The Eagles koncert

DSB indsætter særtog i forbindelse med The Eagles koncert

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
26. maj 2009 kl. 12:50

Du får ikke brug for at checke ind på Hotel California, når det amerikanske rockband The Eagles den 30. maj giver koncert i NRGi Park i Århus. DSB indsætter nemlig særtog fra Århus til Aalborg efter koncertens afslutning for at sikre, at koncertgæsterne kan komme godt hjem.

»Koncerten slutter 23.45, og der er ingen togforbindelse mellem Århus og Aalborg derefter, så derfor har vi valgt at indsætte et særtog med afgang fra Århus klokken 01.10. Toget standser ved alle stationer – også Hinnerup, der normalt betjenes af Arriva. Klokken 02.40 ankommer toget i Aalborg,« siger Mette Grumstrup, der er strækansvarlig i DSB.

Koncertgængere, der skal mod København, kan også være sikre på at komme godt hjem.

»Der vil blive sat ekstra vogne på toget, der afgår fra Århus klokken 01.56 med kurs mod København,« fortæller Mette Grumstrup.

Rejsetiderne bliver publiceret på www.rejseplanen.dk.

 
Med venlig hilsen

DSB