DSB effektiviserer administrationen

09. januar 2020 kl. 11:59

DSB effektiviserer og reducerer antallet af stillinger i administrationen med cirka 40 stilllinger. DSB har løbende udvist tilbageholdenhed med at genbesætte ledige stillinger, hvilket betyder, at omkring 25 ansatte forventes at skulle afskediges. Det endelige antal afhænger af, hvor mange ansatte, der tager imod et tilbud om frivillige fratrædelsespakker.

”DSB er i et marked med skarp konkurrence fra billigere biler og busser. Vi skal også planmæssigt overdrage strækninger til andre operatører, derfor er det nødvendigt at tilpasse virksomheden til fremtidens krav. Det betyder, at vi løbende skal minimere vores omkostninger, blandt andet gennem en mere effektiv administration og en yderligere reduktion af medarbejderstaben,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør DSB.

Reduktionen vil omfatte medarbejdere med administrative funktioner, dvs. både medarbejdere og ledere.