DSB’s resultat før skat i 2016 blev et minus på 2.193 mio. kr. som konsekvens af nedskrivningerne af IC4- og IC2-togsættene. Korrigeret for nedskrivningerne og andre engangsforhold leverede DSB et overskud før skat på 381 mio. kr.

09. februar 2017 kl. 11:45
  • Punktligheden udfordret i fjern- og regionaltogstrafikken, S-tog opfylder kontraktkravene
  • Processen med at indkøbe nyt og moderne el-materiel er kommet godt i gang. Nye el-lokomotiver forventes indsat i drift fra starten af 2020
  • Omfattende takstreform på Sjælland igangsat januar 2017
  • I 2016 blev der solgt flere billige billetter og kundernes selvbetjeningsmuligheder blev forbedret.

Det er en grundlæggende sund økonomi, DSB kan præsentere i sit årsregnskab, til trods for et underskud før skat på 2.193 mio. kr. Resultat før skat udgør 381 mio. kr., når der korrigeres for poster af engangskarakter. Den rentebærende gæld er reduceret med godt 1,1 mia. kr.

Samlet set er det en økonomi, der skaber forudsætningerne for, at DSB selv kan finansiere det planlagte indkøb af 26 el-lokomotiver, der skal erstatte de aldrende og miljøbelastende diesellokomotiver og på lidt længere sigt også indkøbet af nye elektriske tog frem mod 2024.

Ovenstående viser de fire poster, der udgør forskellen mellem ”Resultat før skat” og ”Korrigeret resultat før skat”.

De 23 IC2-togsæt og 5 ufærdige IC4-togsæt blev allerede i forbindelse med halvårsregnskabet fuldt nedskrevet med 673 mio. kr. IC2-togsættene var kun i meget begrænset omfang anvendt i drift og levede ikke op til de stabilitetskrav, som er en forudsætning for anvendelse i den daglige togdrift. Samtidig var det vurderingen, at der ikke bliver behov for færdigudvikling af de 5 ufærdige IC4-togæt, hvor udviklingsarbejdet allerede tidligere var stillet i bero.

DSB fremlagde i december 2016 sin analyse af IC4-togsættenes fremtid for Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg. Konklusionen var, at driftserfaringerne har vist, at forbedringsinitiativerne ikke har afspejlet sig i en øget driftstabilitet, og at de tilbageværende 77 IC4-togsæt primært kommer til at køre som regionaltog – og kun i en periode, indtil DSB begynder indfasningen af nye elektriske tog i 2024. Herefter udfases IC4-togsættene i takt med indsættelsen af de nye tog. Værdien af de 77 IC4-togsæt bliver som følge af beslutningen nedskrevet med 2.058 mio. kr., svarende til en halvering af den bogførte værdi.

Punktligheden for Fjern- & Regionaltog var i 2016 udfordret til gene for vores 200.000 daglige kunder
3 ud af 4 kunder i Fjern- & Regionaltog kom sidste år frem inden for 3 minutter i forhold til køreplanen. Det er ikke et tilfredsstillende resultat og lever ikke op til DSB’s og Banedanmarks fælles mål for kundepunktlighed på 81,8 procent. 

Kundetilfredsheden faldt marginalt fra 8,0 til 7,9 primært drevet af den utilfredsstillende punktlighed.

Kundepunktligheden har været udfordret af forhold vedrørende infrastrukturen, herunder sporarbejder og signalfejl, af indførelsen af ID-kontrol ved grænserne til Sverige og Tyskland og af et stigende omfang af tekniske fejl på DSB’s tog. Mere end halvdelen af årets forsinkelser skyldes forhold og omstændigheder, som DSB ikke har direkte kontrol over. DSB er i løbende dialog med Banedanmark om forholdene vedrørende infrastrukturen, så der blandt andet skabes større sikkerhed for, at flere sporarbejder gennemføres til planlagt tid.

Operatørpunktligheden – den del af punktligheden som DSB alene står til ansvar for – i Fjern- & Regionaltog var med 92,0 procent 1,8 procentpoint fra årets mål. DSB har iværksat en række initiativer, der skal medvirke til at bringe punktligheden tilbage på det niveau, trafikkontrakten tilsiger. Initiativerne omfatter blandt andet ansættelse af op til 200 ekstra medarbejdere på DSB’s værksteder, således at der bliver flere ressourcer til at reducere antallet af forsinkende fejl på togene.

”Det er ikke tilfredsstillende, at så mange DSB-kunder oplevede forsinkelser i 2016. Vi har  iværksat en række initiativer for at sikre flere tog til tiden. I december 2016 og januar 2017 har DSB’s operatørpunktlighed på den baggrund ligget over kontraktmålet med staten. Selvom det er for tidligt at konkludere, peger det på, at vi er på rette kurs,” Flemming Jensen, Administrerende direktør.

S-tog til tiden – næsten hele tiden
De 300.000 daglige kunder i de københavnske S-tog kunne igen i 2016 glæde sig over en punktlighed på den rigtige side af målet. 92,6 procent af kunderne kom frem til tiden. Det er et resultat på den rigtige side af DSB’s og Banedanmarks fælles mål på 92,3 procent. Der er dog også kunder i S-togene, der har oplevet udfordringer i 2016. Det gælder især kunder på strækningen mellem Køge og Hillerød, hvor Banedanmark har arbejdet intensivt med fornyelse af spor og signaler.

Operatørpunktligheden var for S-tog 98,4 procent – knap et procentpoint over målet på 97,5 procent.

Udfordringerne med punktligheden i forbindelse med spor- og signalarbejder er den væsentligste årsag til, at kundetilfredsheden i S-tog faldt 0,2 point til 8,0 for året.

Nye moderne tog vil forenkle og effektivisere togdriften   
Det er DSB’s mål at udskifte den aldrende togflåde til fordel for en moderne og ensartet togflåde med de fordele, det giver for kunderne.

I det kommende år skal der tages politisk stilling til et udbud af nye el-tog til Danmark til både fjern- og regionaltogstrafikken. DSB vil fremlægge et beslutningsoplæg om indkøb af nye el-tog, som skal indsættes i togdriften midt i næste årti i takt med elektrificeringen af tognettet til Aarhus og Aalborg. DSB har allerede besluttet at købe i første omgang 26 nye el-lokomotiver, som planlægges indsat i drift fra starten af 2020 i takt med Banedanmarks elektrificering af det sjællandske tognet.

Nye el-lokomotiver og el-tog betyder et farvel til langt den største del af DSB’s dieseldrevne tog-flåde og erstatter denne med en enkel, moderne og miljøvenlig togflåde til gavn for DSB’s togkunder og DSB’s effektivitet.

Nemmere at være kunde – enklere priser på Sjælland og Lolland-Falster
I 2016 blev det besluttet at gennemføre en omfattende reform af takstsystemerne i den kollektive trafik på Sjælland og Lolland-Falster. DSB har i tæt samarbejde med Movia og Metro arbejdet inten-sivt på at forberede det nye takstsystem, som gik i luften januar 2017.

Det er meget tilfredsstillende, at tog-, bus-, og metrokunderne på Sjælland, Lolland-Falster og Møn nu har ét sammenhængende takstsystem, hvor Rejsekortet altid giver den billigst mulige standard enkeltbillet. 

Langt de fleste kunder har med takstreformen fået lavere eller uændrede priser, men med en så stor omlægning er det desværre uundgåeligt, at der også er kunder, der har oplevet stigende priser.

Flere kunder i S-tog, flere billige billetter og flere selvbetjeningsmuligheder
De københavnske S-tog kunne i år notere en passagerfremgang på 2 procent. I alt blev der solgt 116,3 mio. rejser på S-banen i 2016. Antallet af solgte rejser i Fjern- & Regionaltog faldt med 2,2 mio. rejser til 76,8 mio. rejser. Korrigeret for ekstraordinære forhold som ID-kontrol og afgivelsen af Grenaabanen til Midttrafik, anslås Fjern- & Regionaltog at have en rejsevækst på 0,4 procent.

DSB’s koncept med Orange-billetter på togafgange uden for myldretiderne med ledig sædekapacitet er slået godt igennem i det forløbne år.  Der er solgt lige over 1 million Orange-billetter, hvilket er dobbelt så mange som i 2015.  DSB har blandt andet introduceret en ny prisstruktur, hvor billetter fra København til Aarhus starter ved 99 kroner. Desuden har DSB introduceret Orange-billetter på ture i regionaltogene. Billetterne kan købes på strækninger over 7 zoner og har en startpris på 39 kr. Endelig kan man enkelt og nemt købe Orange-billetter i DSB App’en.

DSB’s fokus på udviklingen af digitale salgskanaler fortsatte i 2016, og kundernes selvbetjeningsgrad lå ved udgangen af året på knap 85 procent. I DSB App’en kan man udover almindelige billetter nu også købe for eksempel elektroniske 10-turskort. I perioden er der kommet en ny netbutik med salg af internationale billetter, og endelig fortsætter udbredelsen af Rejsekortet. Ved udgangen af december var der 2 millioner aktive Rejsekort. 

Bedre og mere stabilt internet i tog ligger højt på kundernes ønskeliste til togturen. Regeringen har afsat 100 mio. kr. til Banedanmark til opstilling af ekstra master som forudsætning for bedre dækning langs skinnerne. Kombineret med DSB’s og teleselskabernes samarbejde om at installere signalforstærkere i tog og DSB’s installation af Wi-Fi banes vejen for bedre internet i tog, som skal gøre toget til en funktionsdygtig arbejdsplads.

Også på det helt nære har 2016 budt på serviceforbedringer for DSB’s kunder. Der er åbnet mulighed for, at togrejsende mellem Aarhus og København kan købe en ”snack bag” med vand, chips og chokolade, og det er samtidig besluttet at installere automater i togene, hvor kunder kan købe kolde drikkevarer. DSB’s ønske er at sikre vores kunder en så nem og bekvem rejse som muligt.

”Jeg vil gerne takke DSB’s medarbejdere for en stor og dedikeret indsats i et år, hvor virksomheden og dens kunder har været udfordrede af en utilfredsstillende punktlighed,” Flemming Jensen, Administrerende direktør.

Læs hele rapporten