Togtrafikken genoptaget efter faglig aktion
Togtrafikken genoptaget efter faglig aktion
Togtrafikken over hele landet er blevet genoptaget, men vil være påvirket det meste af dagen i dag, som følge af en faglig aktion blandt DSB's togpersonale i formiddags.
Forsinkelser og enkelte aflysninger må dog forventes resten af dagen.
S-togstrafikken kører normalt, ligesom der køres normalt på Grenaabanen og Svendborgbanen.
DSB betragter situationen som en force majeure situation. Det betyder, at der ikke vil blive indsat erstatningskørsel med busser. Det vil heller ikke være muligt at få refunderet taxaregninger, ligesom der ikke kan uddeles taxaboner.
Kunder, der har måttet opgive deres rejse, eller som ikke er kommet afsted i dag på grund af togaflysninger, har mulighed for at få tilbagebetalt billet/klippekort uden gebyr. Det gælder alle former for billetter/klippekort inkl. DSB Orange, der er gyldig til rejse den 16.12.2006.
Henvendelse skal ske på nærmeste DSB station eller på telefon 70 13 14 15 senest lørdag den 17.12.2006 kl.22.00.
DSB beklager denne situation og de gener, det medfører for vores kunder.
Se mere på ’Trafikken lige nu’.