Tog mellem Tinglev og Gråsten fra mandag
Tog mellem Tinglev og Gråsten fra mandag
DSB genoptager togtrafikken mellem Tinglev og Gråsten fra mandag 27. august kl. 05.00. Der kører fortsat busser mellem Gråsten og Sønderborg.
Trafikken mellem Tinglev og Sønderborg har været indstillet siden tirsdag 21. august om morgenen, hvor et skybrud fik jorden til at skride væk under 20 meter spor øst for Gråsten.
Banedanmark installerer lige nu en ledningsadskiller, der gør det muligt at køre tog mellem Tinglev og Gråsten og arbejde med kørestrømsanlægget mellem Gråsten og Sønderborg på én og samme tid. Derudover rydder de op efter et mindre stenskred mellem Kliplev og Gråsten.
Banedanmark har endnu ikke nogen prognose for, hvornår arbejdet med at reetablere banedæmningen og kørestrømmen på den sidste del af strækningen mellem Gråsten og Sønderborg er overstået.
DSB fortsætter med at køre erstatningsbusser mellem Gråsten og Sønderborg.
Busserne fra Sønderborg til Gråsten kører 15 minutter tidligere i forhold til togenes planlagte afgangstider. Læg samtidig mærke til, at DSB's særkøreplan ophører søndag 26. august, og at togene fra mandag 27. august kører efter DSB's normale køreplan.