Tog kører tidligere fra hovedbanegården

Tog kører tidligere fra hovedbanegården

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
28. juni 2012 kl. 09:12

I perioden fra den 1. juli til den 12. august tilslutter Banedanmark det nye dobbeltspor mellem Københavns Hovedbanegård og Ny Ellebjerg. Det medfører indskrænkelser i trafikken omkring Københavns Hovedbanegård.

Rejseplanen.dk er opdateret, og DSB udsendt en særkøreplan for sommerferieperioden, som det er muligt at hente på DSB's hjemmeside: www.kortlink.dk/b769

De vigtigste ændringer

Hedehusene, Trekroner, Borup og Viby Sjælland

  • Regionaltogene mellem Østerport, Roskilde henholdsvis Ringsted er aflyste. I stedet standser andre tog ekstraordinært i Hedehusene, Trekroner, Borup og Viby Sjælland.

Nykøbing F og Rødby Færge

  • Stoptogene til Nykøbing F og Rødby Færge kører tidligere end normalt fra Østerport og Københavns Hovedbanegård. Tilsvarende ankommer de senere end normalt. Det skyldes ekstra standsninger.
  • Nogle af stoptogene er aflyste mellem Østerport og Københavns Hovedbanegård.
  • Myldretidstogene, der kører fra Nykøbing F til Københavns Hovedbanegård kl. 4.34, 5.34 og 6.45, er aflyste.
  • Myldretidstogene, der kører fra Københavns Hovedbanegård til Nykøbing F kl. 15.41, 16.41 og 17.41, er aflyste.

Esbjerg, Sønderborg og Flensborg

  • InterCity-togene til Esbjerg, Sønderborg henholdsvis Flensborg kører tidligere end normalt fra Østerport og Københavns Hovedbanegård. Tilsvarende ankommer de senere end normalt. Det skyldes ekstra standsninger.

Læs mere om anlæggelsen af det nye dobbeltspor på Banedanmarks hjemmeside: www.kortlink.dk/7yu3

Martin S. Larsen