Tæt på udsolgt til gallapremiere
Tæt på udsolgt til gallapremiere
Der er stadig billetter til gallapremieren på filmen Hancock, hvor man for 100 kr. får billet til filmen, S-tog ud og hjem, øl og snack. Men det anbefales at skynde sig, for der er meget snart udsolgt til premieren, som løber af stablen i Imperial den 15. juli kl. 21.30.
Man kan købe billetter i Kort & Godt butikken på Vesterport Station og i billetsalget på Nørreport Station.
Du kan vinde billetter
Det er også stadig muligt at vinde billetter til gallapremieren. Hvis du holder godt øje med loftet, gulvet og væggene på Vesterport Station, kan du deltage i S-togs sms-konkurrencer om 20 x 2 premierebilletter. Derudover er der 100 x 2 S-togsbilletter og 20 x 2 biografbilletter på højkant.
Superhelt uden ansvarsfølelse
Filmen Hancock handler om superhelten Hancock, spillet af Will Smith. Han har reddet utallige liv, men kommer på en eller anden måde altid til at skabe gigantiske ødelæggelser i sit kølvand. Hancock er imidlertid fuldstændig ligeglad med, hvad andre mennesker mener om ham, lige indtil han redder PR-chefen Ray Embreys liv (Jason Bateman) og møder Ray’s kone, Mary (Charlize Theron).