Takstændringer fra søndag den 11. januar
Takstændringer fra søndag den 11. januar
DSB ændrer taksterne fra den 11. januar, og den gennemsnitlige prisstigning er denne gang 3,1 procent. Der er dog godt nyt til DSB's pendlere og kunder, der rejser på 10 tursklippekort på fjern- og regionalstrækninger. Priserne på rejser med pendlerkort og 10 tursklippekort er nemlig de samme som i 2008. Set i lyset af inflationen betyder det reelt, at rejserne er blevet billigere end sidste år.
Prisen på almindelige kontantbilletter til Standard og DSB 1' er steget med 4,6 procent i gennemsnit. Pensionistbilletterne stiger med 3,1 procent.
Ændringerne er især lavet for at tilgodese de faste kunder og for at opmuntre kunderne til at tage toget, hver gang de skal ud at rejse.
Trafikselskabet DSB S-tog, Metroselskabet og Movia har valgt kun at lade priserne stige med gennemsnitlig 2,7 procent. Et godt stykke under det loft på takststigninger på 3,1 procent, som Trafikstyrelsen har fastsat. Pendlerkort på mere end seks zoner koster det samme som i 2008.
Alle gamle klippekort er fortsat gyldige.