Tag toget til BonBon-Land
Tag toget til BonBon-Land
Påsketilbud: Få entrébillet til BonBon-Land + togturen t/r med DSB for kun 200 kr.! Åbningstilbuddet gælder i perioden 16.- 25. april 2011.
Gang i den i Påsken? Tag toget til BonBon-Land med DSB for blot én krone*. I BonBon-Land kan hele familien mærke suget i maven i de snurrende forlystelser og spise maden under forårssolen. Det er en af Danmarks sjoveste forlystelsesparker, og i påskeferien er togturen til og fra altså næsten gratis.
For kun 200 kroner pr. person får du både adgang til BonBon-Land og billet til togturen tur-retur, når du rejser med DSB fra en by på Sjælland eller Lolland-Falster. Tilbuddet gælder fra den 16.- 25. april 2011 og er blevet til i samarbejde mellem DSB og BonBon-Land.
Normalpris for entré til Bonbon-Land fra den 16.- 25. april er 199 kr. pr. person og for bare 1 kr. ekstra får du togturen** med oveni.
”Det er oplagt for især børnefamilier at tage toget til BonBon-Land. Stationen ligger kun 300 meter fra forlystelsesparken, og man slipper for stress og jag en biltur kan give. Vi håber, at rigtig mange – især københavnere, vil tage godt imod tilbuddet og besøge vores forlystelsespark, som altid er et stort hit for børn i alle aldre,” siger adm. direktør i BonBon-Land, Thomas Jellum.
BonBon-Land har mere end 60 forlystelser, en 4D-biograf, fem restauranter og masser af andre sjove aktiviteter.
I DSB er der glæde over det familievenlige samarbejde med BonBon-Land.
”Børn elsker at køre med tog. De kan mærke, at mor og far slapper af uden at bekymre sig om trafik, parkering og benzinpriser. Og der er tid til at snakke om naturen, der suser forbi undervejs. Samarbejdet med BonBon-Land handler netop om de gode muligheder, der er for at bruge toget sammen med familien,” siger Business Manager Nikolaj Gjeding Larsen fra DSB.
Billetten er til salg på dsb.dk/bonbonland og i DSB Billetsalg
Børn under 90 cm skal ikke betale entré til BonBon-Land.
Børn under 12 år rejser gratis med toget ifølge med en voksen, men skal betale adgang til BonBon-Land.
I perioden 26. april – 23. oktober 2011 kan du købe en billet som indeholder adgang til BonBon-Land samt togturen t/r for 220,-.
* Gælder når du køber en samlet billet for 200 kr. som indeholder togrejse samt adgang til Bonbonland
**Tilbuddet gælder kun for togrejser med DSB og kun på hele Sjælland, Lolland og Falster.