Tag cyklen gratis med S-toget
Tag cyklen gratis med S-toget
Hvis du er medlem af abonnementsservice kan du tage din cykel gratis med S-toget i juni, juli og august.
»Vi vil gerne gøre noget ekstra for vores faste kunder, og vi har erfaring med, at mange kunder siger deres abonnement op i sommerperioden, fordi de holder ferie. Med tilbuddet om at tage sin cykel gratis med S-toget får vores faste kunder en rigtig god mulighed for at kombinere S-toget med cyklen, når de skal ud i det gode vejr,« siger DSB S-togs salgsdirektør Niklas Marschall.
Kunder, der vil benytte sig af tilbuddet, skal være opmærksomme på, at man ikke må stige af eller på med cykel på Nørreport Station i myldretiden af sikkerhedsmæssige årsager.
Gratis cykelsøndage for alle
Derudover kan alle kunder tage cyklen gratis med S-toget om søndagen i juni, og alle kunder kan med 1 klip på cykelklippekortet tage cyklen med alle kollektive transportmidler i hovedstadsområdet hele søndagen i juni.
Læs mere om cykler i S-toget på dsb.dk/cykler og om abonnementsservice på dsb.dk/abonnementsservice.