Svaner på sporet

Svaner på sporet

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
10. juli 2008 kl. 13:44

I Indien kan hellige køer forårsage lange bilkøer, hvis de har lyst til at slappe lidt af midt på vejen. Helt sådan har vi det ikke i Danmark, men en svanefamilie på vandretur kan sagtens bringe kludder i trafikken.


Det fik vi at se i mandags den 7. juli, hvor et S-tog og et kystbanetog måtte tage sig en pause, da en svanefamilie ville krydse sporet mellem Ordrup og Klampenborg ved 9.30-tiden.


Underholdning for beboerne
Personalet i togene fik gennet svanerne ned i grøften, men den lille familie ville hele tiden tilbage mod sporet. Derfor måtte personalet følge dem ned til en kolonihave, hvor de kunne lukke lågen bag dem, og hvor svanerne så måtte vente på, at Falck kom og hjalp dem væk - til stor underholdning for de lokale beboere.


S-togsrevisor Allan Schmidt var på pletten med sit kamera og fik bl.a. dette snapshot af svanefamilien på vandretur.