Strømsvigt giver problemer for morgentrafikken

Strømsvigt giver problemer for morgentrafikken

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
18. februar 2011 kl. 03:42

Fjernstyringen i Roskilde har mistet strømmen klokken halv tre i nat, og derfor kan der ikke køre tog mellem Roskilde og Holbæk.
 
Tabet af strøm i Roskilde betyder, at der ikke er strøm til styring af signaler og højttalerudkald på Nordvestbanen. Kunderne vil derfor ikke kunne informeres via højtalerne.
 
Der er bestilt busser til strækningen, men på grund af vinterferien er der mange busser, der kører med skiturister, så det må forventes, at det bliver svært at skaffe tilstrækkeligt busser.
 
Der vil køre busser på strækningen Roskilde - Holbæk.
 
DSB forsøger at bemande stationerne på Nordvestbanen mellem Roskilde og Holbæk og Korsør og Nyborg stationer for at hjælpe kunderne.
 
Der er endnu ingen prognose for, hvornår der igen kan køre tog på strækningerne.

Niels Molsted