Storebæltstilbud til pendlerne

Storebæltstilbud til pendlerne

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
15. marts 2010 kl. 13:24

Fra på onsdag kan pendlere, der er tilmeldt +more, få 15 procent rabat på de rejser over Storebælt, hvor DSB udbyder orange billetter. De orange billetter - med den ekstra rabat - kan bestilles i DSB Kundecenter på tlf. 70 13 14 15, og derefter hentes og betales i en automat på den nærmeste station.

Mere onlinesalg
»Kundecentrets ekspertise og vilje til at påtage sig opgaven med at modtage bestillingerne har gjort det muligt for os at yde den nye service. Hvis det nye produkt indfrier vores forventninger, vil vi satse på, at kunderne i fremtiden skal kunne bestille billetterne online,« siger product manager Jesper Hinrup.

I markedsføringen vil DSB Kommerciel benytte landsdækkende plakater, hængeskilte i togene og en kommende forstærkning af de skilte, der er sat op på udvalgte venterum og andre iøjnefaldende steder på større pendlerstationer.

Business manager Mads Arentoft understreger, at man gør en stor indsats for også at få kontakt med pendlere, som normalt ikke rejser med DSB's tog. Selv om de køber deres kort hos et lokalt trafikselskab - og måske normalt kun rejser inden for et lokalt takstområde - vil de også kunne benytte sig af tilbuddet om ekstra rabat over Storbælt, hvis de tilmelder sig +more.

De kunder, der allerede er tilmeldt +more, vil få direkte besked om tilbuddet gennem det elektroniske nyhedsbrev, som DSB sender til alle, der er tilmeldt +more.

Læs mere om +more