Sneen giver flere forsinkelser

Sneen giver flere forsinkelser

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
29. december 2005 kl. 19:30

Der falder stadig sne af og til i hele landet, men snefaldet vil i løbet af aftenen og natten aftage noget i intensitet, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut her til aften. Snevejret medfører, at trafikken i det meste af landet er uregelmæssig, og der må forventes forsinkelser resten af aftenen.


DSB opfordrer derfor passagererne til at tage af sted i god tid, hvis de skal nå noget vigtigt.


Status kl. 21.30 er, at:


InterCity- og InterCityLyn-tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører med gennemsnitlige forsinkelser på op mod en time.


Regionaltog på Sydbanen mod Nykøbing Falster og på Nordvestbanen mod Kalundborg er gennemsnitligt 45 minutter forsinkede.


Regionaltogene på Kystbanen mod Helsingør og Kastrupbanen mod Københavns Lufthavn kører gennemsnitligt med forsinkelser på 30 minutter.