Sidste tur med gamle S-tog

Sidste tur med gamle S-tog

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
24. januar 2007 kl. 15:27

De sidste gamle 2. generations S-tog er taget ud af drift, men et af togene bliver nu luftet en sidste gang, inden det for altid forlader S-togsskinnerne. Det sker lørdag den 3. februar, hvor det flagpyntede tog vil køre strækningen Høje Taastrup-Holte to gange.


På den allersidste tur kan alle interesserede køre med toget ud til S-togs værksted i Taastrup, hvor det vil være muligt at fotografere tre generationer af S-tog ved siden af hinanden. Ud over turene med toget, vil der også være udstillinger om togene på Høje Taastrup og Holte stationer lørdag den 3. februar.


Dansk Jernbane-klub har taget initiativ til og arrangeret turen i samarbejde med DSB S-tog.