Serviceture i S-toget
Serviceture i S-toget
Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
11. februar 2009 kl. 12:46
Nu er der personale fast på udvalgte S-tog fredag og lørdag aften.
I en prøveperiode vil DSB S-tog sørge for, at særlige S-tog om aftenen altid er bemandet med S-togsrevisorer som en service for kunderne.
»Vi vil gerne tilbyde kunderne, at de kan få hjælp til rejsen. Og så ved vi fra kundeundersøgelser, at nogle fravælger S-toget i aftentimerne, fordi de oplever det som utrygt,« siger produktchef Sabina Gyllensten.
Prøveperiode på to linjer
Til at begynde med afprøves serviceturene på linje A og B. Serviceturene begynder fredag den 13. februar, og efter tre måneder vil DSB S-tog se på, om ordningen skal fortsætte og evt. udbredes til hele S-togsnettet. Succeskriteriet er, at der skal være flere kunder på serviceturene end ellers.
Se mere om serviceturen og find de særlige afgange på dsb.dk/s-tog/serviceture.