Særtog til Madonna-koncert 24. august

Særtog til Madonna-koncert 24. august

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
10. august 2006 kl. 10:35

DSB indsætter ekstra særtog i forbindelse med Madonnas koncert i Horsens torsdag 24. august. For at sikre en jævn fordeling af passagererne i togene på hjemrejsen udleverer DSB et særligt boardingkort til passagererne, når de ankommer til Horsens Station. Boardingkortet skal vises når passagererne efter koncerten skal ind på stationsområdet og ned til det tog, som de ønsker at rejse hjem med.


"Vi forventer 15.000 rejsende, og der er ikke plads til dem alle sammen samtidig på Horsens Station, så derfor lukker vi folk ind i hold. Når de kommer ned på stationen efter koncerten, viser de deres boardingkort og billet til kontrollørerne ved indgangene, som sikrer, at det kun er de passagerer, der skal af sted med næste tog, der kommer ned på perronerne," forklarer regionschef for DSB i Nord- og Østjylland Knud Erik Bendixen.

Særtog fra København


DSB indsætter særtog fra København til Horsens i forbindelse med Madonnas koncert 24. august. Særtogene, der har plads til hver 760 passagerer, kører fra Københavns Hovedbanegård kl. 13.25 og igen kl. 13.39, togene standser ved alle større stationer mellem Købehavn og Odense, og det er muligt at reservere plads.

Koncertgæster fra det øvrige Jylland kan med fordel benytte regionaltogene mellem Fredericia og Århus.

"Regionaltogene består normalt af to vogne med 131 siddepladser, men fra middagstid og frem til først på aftenen indsætter vi seks vogne i hvert tog, der får plads til 393 siddende passagerer," forklarer Knud Erik Bendixen.


Det er ikke muligt at reservere plads i regionaltogene.

Tog fra Horsens hvert kvarter


Fra midnatstid, hvor koncerten slutter, og frem til kl. 4 fredag morgen kører DSB et tog fra Horsens hvert kvarter. Der er mulighed for at reservere plads i de ordinære InterCity-tog og to af de store særtog til København. Det er muligt at købe billetter til særtogene i DSB’s billetsalg, automater og på 70 13 14 15.


Særlige regler for lokale rejsende


Passagerer fra en station i VAT, Vejle Amts Trafikselskabs område, kan ikke på hjemrejsen benytte særtogene med billetter eller kort fra VAT. I stedet skal de inden rejsen til Horsens købe en særlig returbillet i billetsalget på en af følgende stationer: Vejle, Horsens, Fredericia, Middelfart, Taulov, Kolding, Lunderskov eller Vamdrup. Det er ikke muligt at købe de særlige returbilletter i automaterne på de ovennævnte stationer.


Se også www.madonnaihorsens.dk


Køreplan med særtog fra Horsens natten efter torsdag 24. august. Det er muligt at reservere plads i tog mærket med stjerne.


Fra Horsens til Fredericia, Odense og København


Kl. 00.07 til Fredericia


Kl. 00.20 til Fredericia


Kl. 00.34 til København *


Kl. 00.45 til Esbjerg


Kl. 01.00 til København *


Kl. 01.10 til Fredericia #


Kl. 01.25 til Fredericia #


Kl. 01.40 til Lunderskov


Kl. 02.00 til København *


Kl. 02.15 til Odense 


Kl. 02.16 til København. Kører kun fra Fredericia #


Kl. 02.34 til Københavns Lufthavn, Kastrup * 


Kl. 02.50 til Odense 


Kl.  03.13  til Padborg


Kl. 03.25 til Odense


Kl. 03.45 til Fredericia


Kl. 04.00 til Fredericia 


Kl. 04.32 til Fredericia 


# Passagerer, der skal mod København, og som ikke har reserveret pladser i togene kl. 01.00 og kl. 02.00, kan med fordel benytte togene kl. 01.10 og 01.25 fra Horsens til Fredericia. I Fredericia kan der opnås forbindelse til tog mod København kl. 02.16.



Fra Horsens til Århus, Aalborg og Frederikshavn


Kl. 23.58 til Århus


Kl. 00.15 til Århus


Kl. 00.40 til Aalborg *


Kl. 00.55 til Århus


Kl. 01.10 til Århus


Kl. 01.20 til Frederikshavn


Kl. 01.40 til Herning (Arriva)


Kl. 01.55 til Århus


Kl. 02.14 til Aalborg *


Kl. 02.35 til Århus


Kl. 02.45 til Århus


Kl. 02.55 til Aalborg


Kl. 03.10 til Århus


Kl. 03.30 til Lindholm *


Kl. 03.45 til Århus


Kl. 04.00 til Århus