S-togskunder er mere tilfredse
S-togskunder er mere tilfredse
Kunderne hos DSB S-tog er blevet mere tilfredse, det viser den seneste kundeundersøgelse, som netop er blevet færdig.
Undersøgelsen bliver udarbejdet to gange om året og er den tredje af slagsen, som S-tog har foretaget. Siden efteråret 2002 er antallet af kritiske kunder reduceret fra 26 pct. til 20 pct. Samtidig er andelen af ambassadører - de, der vil anbefale S-tog til andre - steget.
Tilfredsheden med togenes regularitet er et af de punkter, hvor der er en markant fremgang. Samtidig har det været et af S-tog egne indsatsområder, og det positive resultat viser, at indsatsen har nyttet.
Dog viser undersøgelsen også, at S-tog har nogle problemer. På det imagemæssige område er der forbedringsmuligheder. Kunderne synes heller ikke, de får nok for pengene, og med de politisk varslede prisstigninger kan dette punkt blive endnu mere kritisk.