S-tog og Metro vil informere i fællesskab
S-tog og Metro vil informere i fællesskab
Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
01. juni 2004 kl. 10:13
Inden for den nærmeste fremtid vil informationer om forsinkelser, der berører passagerer i S-togene og metroen, blive forbedret.
Det vil sige, at lokomotivførerne i S-tog vil give besked om metroens forsinkelser, inden S-togene ankommer til en station med adgang til metro. Desuden vil der blive informeret på monitorerne på stationerne.
Hvis S-togene er forsinket, vil der i metroen blive informeret via højttalerne i vognene og tekstinformationssøjlerne, som er opstillet på metrostationerne.
Aftalen, som S-tog og Metro forhandler om, lyder i øjeblikket på, at informationerne gives i tre situationer: Hvis der er forsinkelser på 20 minutter eller mere, ved togstop af længere varighed og hvis det er nødvendigt at indsætte erstatningsbusser.