I 1960erne og 70erne var halvdelen af kupeerne i S-togene rygerkupeer. I dag udgør rygerpladserne cirka en ottendedel af S-togene. Og det er måske for meget.

"En gennemsnitlig S-togsrejse varer ca. 15 minutter. Og når rejsen ikke er længere, kan folk godt vente med at ryge," lyder det fra stabsdirektør Hans Munck, S-tog.

"Metroen er røgfri. Det går den vej. Hvis vi havde opfundet S-togsnettet i dag havde vi også gjort togene røgfri," siger han og tilføjer, at der bliver brugt meget mere tid på at gøre rent i rygerkupeerne end i ikke-rygerkupeerne. Også pladsmangelen taler for et rygeforbud:

"Vi ser, at folk står op hos ikke-rygerne, mens der er ledige pladser i ryger-kupeerne," siger Hans Munck.

Det vil imidlertid være svært at gennemføre et rygeforbud.
Hans Munck fortæller, at da Lille Nord mellem Hillerød og Helsingør i begyndelsen af 1990erne blev gjort røgfri, begyndte mange passagerer i stedet at ryge i hele toget.
Derfor skal der tages alternative metoder i brug for at få folk til at slukke cigaretterne.

"Vi leger med tanken om i den første tid at uddele nikotintyggegummi, hvis vi kan finde en sponsor," lyder det fra Hans Munck.

Der er ikke planer om på samme måde at indføre rygeforbud på DSB’s lange strækninger, hvor undersøgelser viser, at antallet af rygerpassagerer ville falde fra 35 til 30 procent – altså 5 procentpoint - hvis der bliver indført rygeforbud.

"Selv om vedligehold og rengøring af rygerkupeerne er forbundet med ekstraomkostninger, vil et rygeforbud – hvis det medfører et passagertab på fem procentpoint – formentlig give et betragteligt økonomisk tab," siger sektionsleder Jan Albrecht fra Statistik og Analyse.