Rift om rejserne til Tyskland

Rift om rejserne til Tyskland

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
13. juli 2011 kl. 13:17

Du kan høre lyden af travle fingre på tastaturerne. Og dæmpede stemmer, der rådgiver rejsende om afgangsmuligheder og hotelværelser over telefonen. Men ellers er der ro i lokalet hos DSB Rejsebureau i Nykøbing Falster. Tre koncentrerede rejserådgivere i blå DSB-uniform er i fuld gang med at sælge togrejser til primært Hamburg og Berlin. Men også Interrail-pas til både de unge under 26 år, de halvunge over 26 og seniorerne over 60 år.

I følge oversigten på computeren er der konstant et par stykker i telefonkøen, og en ventetid på lidt over et minut.

»Salg af turene til Tyskland lægger os næsten ned. Folk vil gerne ud at rejse i deres sommerferie, og det er jo her-og-nu, så vi har travlt,« siger rejsebureauleder Johnny Andersen.

De billige Sightseeing-billetter bliver revet væk, og også de billige Orange-billetter er der rift om, så danskere, der vil til Tyskland i sommerferien, skal skynde sig, hvis de vil af sted med rabat, fortæller Johnny Andersen:

»Vi prissætter rejserne på samme måde som flyselskaberne. Jo tidligere man bestiller sine billetter, jo større er chancen for at finde de helt billige løsninger. Booker man først sin billet kort tid før, man vil ud at rejse, er billetterne dyrere.«

Mange kunder vælger en hotelpakke incl. togrejsen, når de rejser med DSB Rejsebureau til f.eks. Berlin eller Prag. Og i følge den seneste kundeundersøgelse, der blev lavet i marts 2011, er kunderne rigtig godt tilfredse med rejserne arrangeret af DSB Rejsebureau. 98 procent af de adspurgte kunder svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse med rejsebureauets betjening.

»Rejser handler om tillid, og det er vi gode til. Folk vil gerne opleve følelsen af sikkerhed og tryghed, og den får de hos os. Især fordi kunderne kan møde os i lokalområdet. De behøver ikke bestille rejsen på nettet eller i telefonen. De kan komme ned til os, stå ansigt til ansigt og mærke, at vi gør alt for at sikre, at de får den rejse, de drømmer om,« siger Johnny Andersen.

DSB Rejsebureau har lige nu travlt med tysklandsturene, men salg af rejser f.eks. med Hurtigruten i Norge, ture til Thailand eller til USA er også en kæmpe succes.
Det samme er rejser pakkerejser med fly.

Se mere om DSB Rejsebureaus store udbud af spændende rejsemål på dsb.dk/rejsebureau

Her er det også muligt at tilmelde sig DSB Rejsebureaus nyhedmail og få de gode tilbud lige ind i mailboxen.

Ane Marie Nielsen