Respons på Jyllands-Postens artikel om priser på udlandsrejser
Respons på Jyllands-Postens artikel om priser på udlandsrejser
DSB svarer på Morgenavisen Jyllands-Postens prisundersøgelse af rejser mellem Århus og München. I undersøgelsen fandt avisen, at der kan være væsentlige forskelle i billetprisen, alt efter om man spørger om laveste pris hos DSB eller DB (Deutsche Bahn).
Årsagen til prisforskellen er ganske enkel: DB udbyder til sine nattog i Tyskland et begrænset antal rabatbilletter til særligt lave priser, der ligger langt under DB's normale billetpriser på denne strækning. Derfor er der også kun et begrænset antal billetter til salg til disse lave tilbudspriser.
DSB og DB har som hovedregel adgang til at sælge hinandens produkter, herunder produkter som DB Sparpreis og DSB Orange. Men DSB har endnu ikke fået aftaler med DB om at udbyde de tilbudsbilletter, der indgår i DB's pris i Jyllands-Postens eksempel. Det ændres nu, således at DSB allerede fra den 12. december forventer at kunne sælge disse særligt billige billetter - men fortsat kun i begrænset omfang.