Renovering på forpladsen udvikler sig efter planen
Renovering på forpladsen udvikler sig efter planen
Siden 1. april har renoveringsarbejdet på Hovedbanegårdens forplads udviklet sig efter planen. Pladsen blev spærret for biler og cykler i de første dage og asfalten skrællet af overalt i ugen efter. Derefter gik entreprenør i gang med at hugge det øverste lag beton af forpladsen og parallelgadebroerne.
I uge 19 begynder entreprenør at skære pladsen ud i felter med en diamantklinge langs de bærende betonbjælker. Det giver mulighed for at renovere bjælkerne, hvorefter hullet igen lukkes. Arbejdet med diamantklinge vil fortsætte på parallelgadebroerne frem til april 2007.
Der vil fortsat være huggearbejde i perioder, men rystelser tæt ved arbejdspladserne vil i fremtiden være mindre. Der er risiko for, at det periodevise arbejde med diamantklinge vil larme mere end støjen fra huggearbejdet.
Den sidste trejdedel af renovering af perrontagene er netop begyndt over S-togssporene 11 og 12. Arbejdet med perrontagene forventes afsluttet senest i 2008.
Se seneste fotoserie