Rejs sikkert med børn og unge
Rejs sikkert med børn og unge
Børnehaver og skoler bruger S-toget i stor stil, når de skal på tur. Det stiller krav både til institutionerne og til S-tog, når en hel børneflok skal med toget.
Derfor sender DSB S-tog i denne uge plakater og foldere om god adfærd ud til bl.a. alle børnehaver og skoler i hovedstadsområdet under overskriften ”Rejs sikkert med børn og unge i S-toget”.
I folderen gives der gode råd om, hvad man bør tænke på, når man rejser med børn og unge i S-toget. Budskaberne er bl.a. ”Kom i god tid til stationen”, ”Altid en voksen forrest og bagerst” og ”Brug den forreste vogn i S-toget”. Desuden bør man gøre lokomotivføreren opmærksom på, at man skal med toget.
Folderen fås på alle S-togsstationer. Du kan også finde folderen her ved at klikke på linket til højre.