Rejs mere end to og få rabat med DSB

Rejs mere end to og få rabat med DSB

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
14. juni 2011 kl. 09:49

DSB’s kunder kan lide at rejse i grupper. Alene i år har 150.000 rejst sammen på DSB Minigruppe

DSB har med succes lanceret minigruppe-billetten, hvor grupper, der rejser tre eller helt op til syv, kan få en klækkelig grupperabat. Alene i år har 150.000 rejst sammen på DSB Minigruppe. Nu gør DSB det lettere og mere gennemskueligt at regne rabatten ud. DSB har nemlig ændret prisen, så voksne får 20 pct. rabat af den samlede pris, mens børn under 15 år rejser gratis. Så hvis en familie på to voksne med to børn mellem 12 og 15 år rejser fra København til Århus bliver prisen kun 556 mod normalt 1042 kr.

»Vi vil gerne gøre det let for vores kunder at regne prisen ud. Derfor har vi lavet prisstrukturen om. Rejser man i en gruppe på tre helt op til syv personer, får man en samlet rabat på 20 pct.,« siger underdirektør Anne-Lise Bach Sørensen, fra DSB Salg.

Kom trygt frem og tilbage
Derudover er der en række andre fordele ved Minigruppebilletten, fx at børn op til 15 år rejser gratis sammen med to betalende voksne, hvilket gør billetten meget attraktiv for familier.

»For børnefamilier er Minigruppe en oplagt rejseform i sommerferien, hvis man f.eks. gerne vil i Tivoli, Den Gamle By i Århus eller noget helt tredje. Udover at de kan spare rigtig mange penge ved at tage toget som en gruppe i stedet for bilen, slipper de for det stres og jag, der ofte er forbundet med biltrafikken. I toget kan man bare læne sig tilbage, snakke med familien og sammen nyde den smukke, danske natur som toget kører forbi,« siger Anne-Lise Bach Sørensen.

Også minigrupperabat på DSB 1’
Hun anbefaler også at bruge Minigruppe, hvis man er flere, der skal af sted til koncert, sportsbegivenhed eller noget helt tredje.

»Jeg tror mange vil opdage, hvilken frihed det er at tage toget frem for bilen. Man slipper for bøvlet med at finde parkeringsplads og betale p-afgift, som godt kan blive en væsentlig udgift i de store byer, og man kan med god samvittighed nyde et glas vin eller øl og stadig komme trygt hjem,« siger Anne-Lise Bach Sørensen, der fortæller, at man også kan rejse som minigruppe på DSB 1’ , der dog endnu kun kan sælges i betjent salg eller hos DSB Kundecenter på tlf. 70 13 14 15.


Køb den på www.dsb.dk
Minigruppebilletten kan købes til alle DSB-strækninger og gælder til alle tog. Den kan købes fra tre til syv voksne og 12 børn (0-15 år). Dog kan der kun købes billetter til syv personer ad gangen på dsb.dk, Større grupper kan dog stadig købe billetten via telefonen eller på stationen.

Læs mere om billetten her: www.dsb.dk/minigruppe 

Fakta om DSB Minigruppe:

  • DSB Minigruppe gælder for rejser for 3-7 rejsende. Dog minimum 3 rejsende på en billet.
  • DSB Minigruppe gælder til DSB (inkl. S-tog), Arriva og DSBFirst tog (på dansk strækning).
  • DSB Minigruppe gælder ikke til omstigning til bus.
  • DSB Minigruppe sælges både til Standard og til DSB 1'. Online sælges dog kun til Standard.
  • For DSB Minigruppe gælder forhøjet aldersgrænse (til og med 15 år) for gratis børn.
  • DSB Minigruppe til Standard kan købes online, i det betjente salg og DSB Kundecenter på tlf. 70 13 14 15 (til udhentning i billetautomat). DSB MInigruppe til DSB 1' kan kun købes i det betjente salg og hos DSB Kundecenter på tlf. 70 13 14 15. 
  • Du kan købe billet til op til 7 personer. Skal I flere af sted, så henvend dig på stationen eller på 70 13 14 15.
  • Der kan ikke foretages tilkøb til DSB Minigruppe