Oplev DSB’s nye EuroCity-tog på kulturnatten

07. oktober 2024 kl. 09:15

På dette års kulturnat kan du få et unikt blik bag kulissen hos DSB. En af Danmarks mest spændende arbejdspladser med omkring 450.000 daglige kunder i hele landet. Vi har sammensat en række spændende, lærerige og sjove oplevelser på Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro Station.

Og i år stiller vi med en Danmarkspremiere, når det for første gang bliver muligt at få et kig indenfor i vores helt nye EuroCity-tog, der skal indsættes i den internationale togtrafik næste år.

EuroCity, der med sine 209 meter 492 passagererpladser bliver DSB’s længste tog, vil sammen med de kommende IC5-tog blive rygraden i DSBs togflåde og sikre en mere bæredygtig transport. Det er med til at sikrer, at DSB også i fremtiden kan levere togrejser, der er komfortable og behagelige at rejse med.

Men der er også andre spændende aktiviteter, når vi åbner vores Driftscenter DCDK for besøgende og viser et af vores helt totalrenoveret S-tog frem. Der bliver noget for både børn og voksne.

Program:

 

Danmarkspremiere! Kom og se vores spritnye internationale tog

Få som en af de første en guidet rundvisning i vores helt nye togvogne, der fra 2025 bringer dig på eventyr ud i Europa.  Få svar på spørgsmål – også de nørdede – og prøv de komfortable sæder og mærk det lækre design. Der er også god plads til bagage, cykler og kørestole

Bemærk, der kan være ventetid for rundvisninger.

Tid:18:00 - 23:00
Sted: Hovedbanegården, spor 1

 

Besøg vores gennemrenoverede S-tog – og oplev fortid, nutid og fremtid

Bliv en del af et blandet oplevelsesunivers omkring vores nye opgraderede S-tog, som gør byen så meget større.

Her kan du blandt andet komme ud og sidde i førerrummet hos lokomotivføreren, oplev minder fra fortiden, bliv opdateret på nutiden og få et smugkig ind fremtidens S-tog.

Du kan lave din egen mulepose og blive en del af vores Ung-univers og chille i vores særlige Ung-zone. Samt deltage i vores konkurrencer og høre om, hvordan vi sammen kan gøre turen til og fra arbejde nemmere, billigere og grønnere med DSB Erhverv.

Sted: Dybbølsbro St., spor 6.
Tid 20:00 – 23.00

 

Kom og besøg vores nye elektriske lokomotiver.

Få en guidet rundvisning i vores nye elektriske lokomotiv, som allerede nu trækker vores Dobbeltdækkervogne og i fremtiden skal trække vores internationale tog - og mød det venlige togpersonale.

 Sted: Hovedbanegården, spor 26 – adgang fra Tietgensbro
Tid: 18:00 - 23:00

 

Se hvordan DSB styrer trafikken i Driftcenter Danmark (DCDK)

Kom med ind i maskinrummet på driften af 500 daglige tog, tusindvis af afgange og håndteringen af 450.000 rejsende. Mød trafikinformationchef, Tony Bispeskov, og bliv klogere på, hvorfor vores tog kører, som de gør - og hør om fremtidens tog.

Sted: Indgang v. Tietgensgade 36, 1704 København V
Tid: 18:00 - 23:00 - der starter en rundvisning cirka hvert 20. minut. Først til mølle.

Kør en tur med vores modeljernbane 

Vi har åbnet for modeljernbanen, så alle kan føre ”køre en tur” gratis, med vores smukke gamle bane.

Sted: Banegårdshallen
Tid: 18:00 – 23.00