Omlægninger i trafikken mellem landsdelene lørdag og søndag

Omlægninger i trafikken mellem landsdelene lørdag og søndag

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
26. maj 2011 kl. 09:00

Tre store sporarbejder i Marslev på Fyn medfører ændringer for InterCity- og InterCityLyn-togene mellem landsdelene lørdag og søndag. Sporarbejdet betyder, der kun er ét spor farbart mellem Nyborg og Odense som skal benyttes af tog i begge retninger.

Kunder, der rejser fra Københavns Hovedbanegård til Fyn og Jylland, lørdag og søndag 28-29. maj må forvente op til 50 minutters længere rejsetid end normalt.

I den modsatte retning har kunderne lørdag og søndag lidt færre afgange at vælge imellem end normalt. 

DSB har udgivet en særkøreplan for InterCity- og InterCityLyn-togene den 28-29. maj, som du finder her.

Fra Københavns Hovedbanegård til stationer til og med Nyborg
• InterCity-togene i minuttal 00 og 30 kører som normalt.

Fra Københavns Hovedbanegård til Odense
• InterCity-toget i minuttal 00 kører som normalt.
• InterCity-toget i minuttal 30 kører kun til Nyborg.
• InterCityLyn-toget, der sædvanligvis kører i minuttal 50, er erstattet af InterCity-toget i minuttal 00.

Fra Københavns Hovedbanegård til Middelfart
• InterCity-toget i minuttal 00 kører indtil Odense som normalt. I Odense deles toget i et InterCityLyn- og et InterCity-tog, og togets bagerste vogne, der fra Odense udgør InterCity-toget, standser i Middelfart.
• InterCity-toget i minuttal 30 kører kun til Nyborg.

Fra Københavns Hovedbanegård til Esbjerg, Sønderborg og Flensborg
• InterCity-toget, der sædvanligvis kører i minuttal 30, kører i stedet i minuttal 00. På delstrækningen mellem Odense og Esbjerg, Sønderborg henholdsvis Flensborg kører InterCity-toget i dets normale minuttal.

Fra Københavns Hovedbanegård til Aarhus, Aalborg, Frederikshavn og Struer
• InterCityLyn-toget, der sædvanligvis kører i minuttal 50, er erstattet af InterCity-toget i minuttal 00.
• InterCity-toget i minuttal 00 kører indtil Odense som normalt. I Odense deles toget i et InterCityLyn- og et InterCity-tog, og togets forreste vogne udgør fra Odense InterCityLyn-toget. På delstrækningen mellem Fredericia og Aarhus, Aalborg, Frederikshavn henholdsvis Struer kører InterCityLyn-toget i dets normale minuttal.

Fra Jylland og Fyn mod København
• InterCityLyn-togene kører som normalt fra Frederikshavn henholdsvis Struer til Københavns Lufthavn, Kastrup.
• InterCity-togene kører som normalt fra Esbjerg, Sønderborg henholdsvis Flensborg til Østerport.
• InterCity-togene, der normalt kører fra Lindholm til Københavns Lufthavn, Kastrup, kører fra Lindholm til Odense og igen fra Nyborg til Københavns Lufthavn, Kastrup. Det er ikke forbindelse mellem de to tog. Kunder, der rejser mellem landsdelene, kan i stedet benytte de øvrige InterCity- og InterCityLyn-tog.