Ombygning betyder ændringer for cyklister ved Hovedbanegården

Ombygning betyder ændringer for cyklister ved Hovedbanegården

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
30. marts 2006 kl. 15:51

Det er fra lørdag  d. 1.april og indtil sommeren 2008 ikke længere muligt at stille sin cykel på Banegårdspladsen på grund af renoveringen, i stedet opsættes cykelstativer i Reventlowsgade bag Hotel Astoria (den side af Hovedbanegården der vender mod Vesterbro).

Har du din cykel stående på Banegårdspladsen, så husk at få den flyttet inden på lørdag.

De cykler der ikke er låst fast til cykelstativ eller andet, og som kun har stået på pladsen i kort tid, vil blive flyttet til de nye cykelstativer i Reventlowsgade.

De cykler der er låst fast, eller som har stået på pladsen i lang tid, tager politiet sig af. Kontakt Hittegodskontoret på tlf.  38 74 52 61.

DSB beklager generne og henviser ved spørgsmål til Stationskontoret. I hverdag fra 7-14 kan cykelvagt på Hovedbanegården kontaktes på telefon 24 68 71 10.