Nu sætter DSB billetter til julen til salg

Nu sætter DSB billetter til julen til salg

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
16. oktober 2014 kl. 10:49

Fra torsdag den 16. oktober er det muligt at sikre sig en plads i toget i de travle juledage, og som noget nyt i år kan man købe og reservere hjemturen helt frem til 4. januar.

”Der er flere gode grunde til allerede at købe sin billet til juleferien nu. For det første kan man sikre sig nogle af de billige orange-billetter, hvis man er parat til at rejse tidligt eller sent på dagen. For det andet kan man sikre sig en siddeplads, og for det tredje giver det os i DSB nogle værktøjer til bedre at kunne planlægge juletrafikken, så flest mulige passagerer kan få sig en siddeplads,” siger informationschef i DSB Tony Bispeskov.

Det er også muligt nu at reservere billetter til DSB Børneguide, hvor børn mellem 4 og 15 bliver ledsaget af DSB-personale på turen.

Du kan købe billetter på dsb.dk, DSB app eller ringe til 70 13 14 15.