Nørreport Billetsalg flytter
Nørreport Billetsalg flytter
På grund af arbejdet med at ombygge Nørreport Station, flytter Nørreports billetsalg midlertidigt, indtil det nye billetsalg står færdigt. Billetsalget har lukket i de tre dage, flytningen varer
På søndag den 11. december begynder medarbejdere og flyttefolk at flytte alt indbo fra Nørreports Billetsalg til det midlertidige billetsalg på Frederiksborggade 15. Billetsalget holder derfor lukket fra søndag den 11. december til og med tirsdag den 13. december.
Kunderne henvises i den periode, hvor billetsalget er lukket, til billetautomater, mobilbilletter- og klippekort og til billetsalget på Københavns Hovedbanegård. Skilte i og uden på billetsalget har i den seneste tid gjort kunderne opmærksomme på, at der er lukket fra den 11. til den 13. december. Medlemmerne af DSB S-togs fordelsprogram, S-more, har desuden fået en mail om, at billetsalget holder lukket og flytter.
Når Nørreport Billetsalg onsdag den 14. december slår dørene op til det nye midlertidige billetkontor, får medarbejderne bedre lokaler at arbejde i, og der bliver mere plads. Samtidig er lokalerne nye i forhold til de efterhånden meget gamle lokaler på Nørreport Station.
Nørreport Billetsalg skal bo på Frederiksborggade 15, som ligger i arkaden mellem Fona og Torvehallerne, frem til sommeren 2013, hvor det nye billetsalg på Nørreport Station står færdigt.