Normal togdrift mandag

Normal togdrift mandag

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
10. januar 2005 kl. 10:43

DSB har fra mandag formiddag igen normal togdrift over hele landet efter weekendens storm.

Kystbanen havde mandag morgen stadig problemer pga. bøjede køreledningsmaster ved Skodsborg. Det gav i morgentimerne gener for den nye køreplan på strækningen, som giver passagererne kortere rejsetider. Men kl. 09.40 fungerede driften, som den skulle.

S-tog har mandag formiddag stadig enkelte problemer efter stormen blandt andet mellem Holte og Hillerød, hvor trafikken kun kan køre i et spor. Linje E kører i øjeblikket kun til Lyngby, og kl. 10.23 holder Ringbanen med linje F og F+ stille, fordi der skal fjernes et træ ved Flintholm Station.