Normal hastighed torsdag-fredag
Normal hastighed torsdag-fredag
Banedanmark måler kontinuerligt skinnernes temperatur, og meddeler DSB og DSB S-tog, at det er muligt køre ved normal hastighed torsdag-fredag 9-10. august.
Ifølge DMI får vi i dag temperaturer mellem 20 og 27 grader, i løbet af eftermiddagen med mulighed for regn og torden og hele dagen med svag til jævn vind.
I morgen er der udsigt til temperaturer mellem 20 og 27 grader, i løbet af dagen kommer der regn og torden flere steder og hele dagen med let til frisk vind.
Banedanmark understreger, at det i løbet af eftermiddagstimerne kan være nødvendigt at indføre hastighedsnedsættelser enkelte steder i landet.
Hvornår er det hastigheden skal ned?
Hastigheden skal ned på 80 km/t, når skinnetemperaturen overstiger 40 grader. Det gør den typisk på dage med lufttemperaturer på 25 grader eller derover, tørt vejr og ingen vind.