Normal fart i Nordjylland den 19. december

Normal fart i Nordjylland den 19. december

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
11. december 2006 kl. 13:01

Banedanmark sænkede lørdag morgen med øjeblikkeligt varsel hastigheden fra 120 til 80 km/t mellem Lindholm og Frederikshavn efter, at den særlige målevogn har fundet flere nye skinnefejl. Banedanmark har nu meddelt, at farten kan sættes op igen tirsdag den 19. december.


Indtil da kører DSB med en nødkøreplan, hvor InterCityLyn-togene kører mellem København og Aalborg frem for mellem København og Frederikshavn. Det betyder, at kunder, der rejser mellem København og stationer nord for Aalborg skal skifte til regionaltog i Aalborg. Konsekvensen er, at deres rejsetid vil blive forlænget op til en time.


Kunder, der rejser lokalt mellem Aalborg og Frederikshavn får mellem 15-20 minutters længere rejsetid.