Nordjylland rundt for en 50'er

Nordjylland rundt for en 50'er

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
28. juni 2010 kl. 13:18

Nordjyllands Trafikselskab (NT), DSB og Arriva lancerer 1.  juli en ny udgave af NT's mobilbillet Gak Gak sommeren over. Ved at sms’e GAK GAK til 1271 vil kunderne kunne rejse ubegrænset fra klokken 10.00 og indtil midnat over alt i Nordjylland for kun 50 kr. Som noget nyt udvides gak Gak billettens muligheder til nu også at gælde til DSB og Arriva Tog i Nordjylland.   

Mobil-billet giver nye passagerer
De seneste tre måneder har passagerne i Nordjylland haft muligheden for at sms’e sig til en busbillet, som gør det muligt at køre frit i hele regionen med bus efter klokken 18 for kun 20 kr. ved blot at sms’e GAK GAK til 1271.

Da NT for nylig foretog en undersøgelse af billetkøbernes holdning til kampagne-billetten viste tallene, at den billige Gak Gak-billet har medvirket til at omkring 27% ud af 700 adspurgte Gak Gak-billetkøbere har rejst med bus i stedet for at finde alternative transportløsninger. Yderligere svarede 16% ”Måske” til samme spørgsmål.

- Det er et højt tal og stemmer det overens med det totale antal solgte Gak Gak-billetter, betyder det, at vi med Gak Gak-billetten er lykkedes med at få omkring 2.000 ekstra nordjyder ind I bussen I løbet af kampagnens løbetid. Den udvikling håber vi naturligvis fortsætter med den nye Gak Gak-billet, fortæller NT’s direktør Christian Roslev.

Den 1. juli får Gak Gak-billetten derfor solstik, hvilket betyder at passagerne i Nordjylland vil kunne køre med bus og tog fra klokken 10.00 og indtil midnat samme dag for kun 50 kr. ved blot at sms’e GAK GAK til 1271.   

DSB og Arriva også GAK GAK
Den positive passagerudvikling har endvidere medført, at både NT’s normale mobil-billetter og den særlige GAK GAK-billetten også vil gælde i DSB og Arriva tog i hele Nordjylland fra den 1. juli.

- Da vi i forvejen havde i sinde at indføre den normale mobil-billet i togene og samtidig kunne se de positive gevinster ved Gak Gak-billetten, var det en smal sag at beslutte, at billetten også skal kunne bruges i vores nordjyske tog, fortæller DSB’s regionschef Jørgen D. Rasmussen.

Idet billetten fra den 1. juli også gælder hos DSB og Arriva Tog i Nordjylland bliver det muligt for Gak Gak-billettens købere at rejse med tog fra Frederikshavn til Hobro samt rejse på hele Thybanen.

 

Yderligere information
NT’s Direktør Christian Roslev på telefon 2441 8178 
DSB Kommunikation og Presse 2468 0000

 På www.NordjyllandsTrafikselskab.dk findes yderligere information om det nye tilbud.