Musik på stationen - Station to Station

Musik på stationen - Station to Station

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
23. oktober 2006 kl. 14:06

DSB WildCard sparker musikfestivalen Copenhagen Music Week igang.

 


I samarbejde med Copenhagen Jazz Festival og Wonderful Copenhagen præsenterer DSB WildCard tirsdag d. 24. oktober fire nye og meget forskellige bands på fire forskellige DSB stationer i København.


Der er både krystalklar pop og vilde eksperimenter på Station to Station-eventen, og det er gratis.


Programmet for Station to Station ser således ud:

TIRSDAG 24. oktober

17.00  Flintholm Station: SAXOPATHS

Saxofonkvartetten Saxopaths byder på legesyg tango, skandinavisk regnvejr, svedig blues og gravalvorlig græsk folklore.


18.00   Valby Station: ATTABOY

Attaboy spiller jazz, der ikke er bange for at blive venner med punkattitude, enkle melodier og kaos-pop.


19.00  Østerport Station: YAK

Legesyg og skæv jazz. Okseenergi udlades og religioner forenes, når Yakken slippes fri - med numre som Ya Krumba, Pastiyak og Missen.” Det skal opleves!


20.00  Københavns Hovedbanegård: NORDSTRØM

Skammeligt iørefaldende elektro-pop med inspiration fra både Pet Shop Boys, Yazoo og Gangway. Nordstrøm grovhitter lige nu med singlerne ”Berlin”, ”Gi´besked” og cd’en ”Dagdrømmer”.


Koncerterne er planlagt, så du kan rejse fra den ene koncert til den anden med S-tog. Planlæg din musikalske rejse på www.dsb.dk/rejseplanen.


Deltag i DSB WildCards konkurrence om eksklusive billetter til selve MTV Europe Music Awards i Bella Center og andre Copenhagen Music Week koncerter  på www.dsb.dk/wildcard.