Lastbil og tog stødt sammen på Svendborgbanen

Lastbil og tog stødt sammen på Svendborgbanen

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
27. februar 2006 kl. 17:25

Der kører for øjeblikket busser i stedet for tog mellem Årslev og Ringe, fordi et tog og en lastbil stødte sammen syd for Pederstrup tidligere på dagen.

Årsagen til ulykken er endnu ukendt, der var 20 passagerer i toget, og ifølge politiet er der tre lettere tilskadekomne.

Sammenstødet resulterer i forsinkelser på Svendborgbanen resten af aftenen. DSB og Banedanmark forventer, at togene kører normalt igen tirsdag morgen.

De forreste hjul på det tog, der var impliceret i ulykken, er afsporet, og DSB har en kranvogn på stedet, der skal bringe toget tilbage på skinnerne. Dernæst skal Banedanmark undersøge, om der er sket skade på sporet. Arbejdet forventes at fortsætte til ud på natten.

Der er indsat busser mellem Årslev og Ringe, mens togene kører normalt mellem Odense og Årslev samt Ringe og Svendborg.