Kunder glade for S-more

Kunder glade for S-more

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
24. marts 2009 kl. 11:49

Mere tilfredse kunder. Det er det klare resultat af en kundeundersøgelse om S-togs fordelsprogram, S-more, der nu har 55.000 medlemmer. Snart følger et fordelsprogram til kunder i fjern- og regionaltog

Siden S-more, blev lanceret i oktober sidste år, er det væltet ind med kunder, som har taget imod de mange gode tilbud, S-more har kunnet byde på. Gratis klippekort, gratis billetter og transport til større fodboldkampe og invitation til forpremiere på ”Mænd der hader kvinder” til en meget billig penge, for blot at nævne nogle.

Nu viser en frisk undersøgelse af S-more, at medlemmerne er endog meget tilfredse, og at S-togs image er steget i medlemmernes øjne.

»Det er helt vildt. Det er meget bedre, end hvad man normalt forventer af et loyalitetsprogram, som har kørt i så kort tid,« siger salgsdirektør i S-tog, Niklas Marschall.

Offensiv tilgang

64 procent af de ca. 1.500 adspurgte medlemmer vurderer S-more til at være 'godt' eller 'meget godt', og S-more lever 'i nogen' eller 'i høj grad' op til de fleste medlemmers forventninger.

Det er især kundeplejen, de mange gode tillbud, for eksempel kulturtilbud og rabatter på rejser, kunderne er glade for.

Fra bronze til guld

Undersøgelsen viser, at 11 procent af medlemmerne flyttet til en anden kategori siden starten. Lidt over halvdelen af de 11 procent er flyttet fra bronze til guld eller fra sølv til guld, og en tredjedel er flyttet fra bronze til sølv.

Bronze er typisk klippekortkunder, sølv er periodekortkunder og guldkunder er medlemmer af Abonnementsservice. Jo mere fast en S-togskunde, man er, jo bedre er tilbuddene.

»Det er virkelig mange, og det viser, at man godt kan flytte kunderne og knytte dem fastere til sig, hvis man tilbyder noget merværdi,« siger Niklas Marschall.

Fordele i fjern- og regionaltog

S-more har været en så stor succes, at DSB nu er på vej med en version af fordelsprogrammet, som er rettet mod kunder i fjern- og regionaltogene. Ligesom S-more vil det byde på merværdirabatter på billetter og rejser og på oplevelser, for eksempel inden for kultur og sport.

Fakta om S-more

Allerede kort efter opstarten i oktober var der 30.000 registrerede medlemmer af S-more. Nu har tallet rundet de 55.000. I marts har medlemmerne mulighed for at vinde en iPod Shuffle i månedens konkurrence og få gratis billetter til Brøndby-Esbjerg-kampen den 5. april. Guldkunderne har fra begyndelsen af marts kunnet tage cykel gratis med S-toget i weekenden, og de guldkunder, der har behovet, kan få en gratis parkeringstilladelse ved Glostrup Station.

Læs mere om S-more på dsb.dk/smore.

Maria Schouboe Johannessen