Køb din Orange Sviptur i automaten

Køb din Orange Sviptur i automaten

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
03. april 2008 kl. 12:51

DSB har netop udvidet sortimentet i de fleste billetautomater* til at omfatte de særlige DSB Orange Svipturs-billetter.


Det har indtil 1. april 2008 kun været muligt at købe Orange Svipturs-billetter via 70 13 14 15 og i DSB Kort & Godt og Billetsalg.


DSB Orange Sviptur er perfekt for dem, der planlægger en familieudflugt, en tur i Tivoli eller Det Kgl. Teater.


Billetterne koster 99 kr. retur for voksne og 49 kr. retur for børn.

Den eneste betingelse for at opnå rabatten er, at I tager af sted efter kl. 16.00 og hjem igen inden kl. 3.59. Om lørdagen er der ingen tidsbegrænsning, her gælder DSB Orange Sviptur hele dagen.

Kun til og fra DSB-stationer
DSB Orange Svipturs-billetterne er gyldige inden for et afgrænset geografisk område - eksempelvis Sjælland og Lolland-Falster og kun til DSB. Det er således ikke muligt at benytte billetterne til omstigning til busser, lokalbaner, Arriva Tog og Metro.


* Det er endnu ikke muligt at købe Orange Svipturs-billetter i de ældre automater på S-banen, Lille Syd mellem Roskilde, Køge og Næstved og Grenaabanen mellem Århus H og Grenaa. De større stationer på de ovennævnte strækninger har dog fået opstillet nye automater magen til den på billedet, hvor det er muligt at købe de eftertragtede Orange Svipturs-billetter.