Justering af priser for DSB og Arriva

Justering af priser for DSB og Arriva

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
08. januar 2015 kl. 13:00

DSB og Arriva justerer priserne på billetter og kort fra søndag den 18. januar 2015. Priserne forbliver uforandrede på kontantbilletter og klippekort, mens de gennemsnitligt stiger med to pct. for pendlerkort. For rejsekort bliver der en gennemsnitlig stigning på 3,4 pct. Der bliver ikke ændret ved den nuværende mængderabat for rejser på rejsekortet.

Den samlede gennemsnitlige stigning holder sig under statens såkaldte takststigningsloft, der er på 0,6 pct. i 2015.

Tilpasningen mellem priserne på kontantbilletter og rejsekort sker især på strækninger, hvor der tidligere har været store forskelle. Det bliver der rettet op på, så det bliver lettere for de rejsende at gennemskue priserne på de forskellige strækninger.

”Ændringerne for rejser på rejsekort gennemføres, fordi der hidtil har været relativt store forskelle på priserne mellem kontantbillet og rejser på rejsekortet. Det forsøger vi at rette op på med dette års regulering,” siger Christian Linnelyst, der er chef for DSB salg og produktmarketing

”Der kommer flere og flere kunder med rejsekort, derfor sker tilpasningen nu,” siger Winnie Højer, der er salgschef i Arriva Tog A/S.


Priseksempler:

København H – Odense

Pendlerkort:
2014: 4.070 kr. om måneden
2015: 4.150 kr. om måneden
Prisstigningen på 80 kr. svarer til en stigning på 2,0 %.

Enkeltbillet:
2014: 276 kr.
2015: 276 kr.

Rejsekort, normalpris:
2014: 271 kr.
2015: 276 kr.
Prisstigningen på 5 kr. svarer til en stigning på 1,8 %.

Langå – Struer

Pendlerkort:
2014: 2.150 kr. om måneden
2015: 2.190 kr. om måneden
Prisstigningen på 40 kr. svarer til en stigning på 1,9 %.

Enkeltbillet:
2014: 146 kr.
2015: 146 kr.

Rejsekort, normalpris:
2014: 142 kr.
2015: 146 kr.
Prisstigningen på 4 kr. svarer til en stigning på 2,8 %.

Horsens – Aarhus H

Pendlerkort:
2014: 1.260 kr. om måneden
2015: 1.290 kr. om måneden
Prisstigningen på 30 kr. svarer til en stigning på 2,4 %.

Enkeltbillet:
2014: 78 kr.
2015: 78 kr.

Rejsekort, normalpris:
2014: 70 kr.
2015: 73 kr.
Prisstigningen på 3 kr. svarer til en stigning på 4,3 %.

Esbjerg - Skjern

Pendlerkort:
2014: 1.450 kr. om måneden
2015: 1.480 kr. om måneden
Prisstigningen på 30 kr. svarer til en stigning på 2,1 %.

Enkeltbillet:
2014: 88 kr.
2015: 88 kr.

Rejsekort, normalpris:
2014: 80 kr.
2015: 84 kr.
Prisstigningen på 4 kr. svarer til en stigning på 5,0 %.

Med venlig hilsen
DSB og Arriva


Husk takstændringer for hovedstadsområdet
Som meldt ud i begyndelsen af oktober 2014 træder de årlige takstændringer i hovedstadsområdet i kraft søndag den 18. januar 2015. Her stiger priserne for bus, metro og tog stiger i gennemsnit med 1,35 pct.
Læs om ændringerne for hovedstadsområdet.