Julens tilbud fra den kollektive trafik i Nordjylland
Julens tilbud fra den kollektive trafik i Nordjylland
Der er trængsel og alarm i julemåneden. Men med den kollektive trafik i Nordjylland kan du helt trygt, billigt og uden tanke for p-afgifter sætte dig tilbage i sædet, når du skal på juleindkøb. Det har den kollektive trafik i Nordjylland igen i år sikret med lanceringen af sms advents billetten.
Den lette vej til juleshopping
I Nordjylland har man en helt speciel tradition for at rejse med den kollektive trafik til og fra juleshopping de fire adventssøndage. For at holde traditionen i hævd har NT, DSB, Arriva Tog og Nordjyske Jernbaner sammen lanceret en ekstra billig billet til tog og bus til de fire store shoppedage.
- Det - at vi sammen hopper på bus og tog, når adventsshoppingen skal klares - er en fantastisk hyggelig tradition, som vi i den kollektive trafik naturligvis gerne vil bevare. Derfor tilbyder vi igen i år et billigt og nemt alternativ til bilen så man slipper for parkeringsstressen i byerne, forklarer Forretningsleder for DSB i Aalborg, Brian Dahl Christiansen.
Adventsbilletten kan købes over mobilen for 30 kr. ved at sms'e ADVENT til 1271 på adventssøndage mellem klokken 8 – 21.. Efterfølgende gælder billetten til fri transport med hele den kollektive trafik i Region Nordjylland indtil klokken 21.
Sådan kommer du billigt på juleshopping
Sms ADVENT til 1271
De fire søndage i advent kan du i tidsrummet mellem klokken 8 - 21 rejse frit med tog og bus i hele Nordjylland for kun 30 kr.
På http://www.nordjyllandstrafikselskab.dk findes yderligere information om det nye tilbud.
Yderligere information
Forretningsleder i Aalborg, DSB, Brian Dahl Christiansen, Tlf: 2468 5326
Presse- og kommunikationsmedarbejder, NT, Thomas Overholt Hansen, Tlf: 4236 0427