Ingen tog til og fra Klampenborg
Ingen tog til og fra Klampenborg
Undersøgelse af efterladt bagage i et Øresundstog ved 11.45-tiden i dag har medført, at både kystbanetrafikken og S-togstrafikken til og fra Klampenborg Station er indstillet indtil videre.
Kystbanetog
Togene fra Malmö kører kun til Københavns Hovedbanegård. Passagerer til Kystbanen skal benytte S-tog mellem Hovedbanegården og Hellerup, og herfra er der indsat busser til Klampenborg/Skodsborg. Mellem Skodsborg og Helsingør er der atter tog. På grund af afspærring ved Klampenborg Station kører busserne fra Strandvejen ved Bellevuevej.
Togene, der kører mellem Nivå og Københavns Lufthavn, Kastrup med standsning ved alle stationer, er aflyst.
S-tog
I øjeblikket kører der ingen S-tog mellem Klampenborg og Hellerup. Linje Bx og Linje C kører kun til Hellerup, mens der er indsat S-togs-busser mellem Klampenborg og Hellerup. I Klampenborg holder busserne ved Dyrehavevej.